4,2 m svævehylde - uden klæbeanker

Jeg skal snart flytte ind i et betonbyggeri fra 80'erne (almen bolig). Her vil jeg gerne bygge en svævehylde, der spænder (næsten) hele stuens længde på ca. 4,2 m, i godt 2 meters højde henover bl.a. en dør - men ikke helt ud til væggen i den ene side. Her vil jeg placere metervis af bøger, DVD'er og CD'er. Hylden skal være max 20 cm dyb.
Væggen er en indre væg, beton af en art, og nok 10 cm tyk.

Det skal gøres billigt, og det skal kunne tages ned midlertidig i den nærmere fremtid. Derfor vil jeg undgå at cementere 7 styk M6 gevindstænger med 60 cm afstand i væggen - det er en lejebolig, trods alt.

Værksted har jeg ikke noget af, og værktøjer er ret begrænset til en god sav, boremaskine (både en med og uden slag), dyvellære, tommestok og en 2 m lang vaterpas (plus det løse). Måske en gerring- og kapsav, hvis jeg skal flotte mig.

Pga. prisen, vil jeg "nøjes" med disse 18x200 mm massive hylder i gran (flere længder) fra jem&fix (~70 kr/m). Det giver nogle udfordringer, men er overkommelig i forhold til Scandiwood limtræ til 250 kr/m for ca. 25x200 mm.

Så her er planen:
  1. Køb træet, op i lejligheden for at aklimatisere - men hvor længe?
  2. Pudse let og gives 1-2 gange møbelolie eller køkkenbordsolie.
  3. Forboring til karmskruer: hertil skal der laves en skabelon, så der skal ofres en lang stolpe/lægte hvor der bores huller med passende afstand (60 cm) - dette bruges til borelære på både hylden og på væggen.
  4. Den lange hylde samles af flere stykker. For at sikre at de ikke forskyder sig lodret i forhold til hinanden, saves de til i enderne i en 45 graders vinkel - her skal der så sættes en lang dybel i. Dybel-hullet bores inden jeg saver enden af (skal lige sørge for, at jeg kan få et træbor der er mere end 15cm lang).
  5. ???
  6. Hylderne skubbes ind over karmskruerne, der er sat i væggen.
Se tegningen i det vedhæftede billede.

Karmskruer, 75x182 mm uden hoved (https://www.harald-nyborg.dk/mitsutomo-beton-karmskrue-uh-75-x-182-mm)

Tror I det holder? Forslag til hvordan det ellers kan gøres?

Derudover tænker jeg på at sætte møbelspots i, der lyser nedad. Men vil det ikke forhindre mig i at kunne stille ting på hylden, der hvor spotsene er? Og hvor mange skal jeg mon have? 
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kan ikke helt gennemskue din tegning. 
Karmskruer er rigtig gode. Men hvis dine indervægge er en form for gasbeton er karmskruer måske ikke det bedste. Man kan skruer med meget groft gevind beregnet til gasbeton. 
Din idé med en lang dybel er ikke god. Det er bedre at skære brædderne i 90 gr og så sætte en 3-4 alm 8x40 dyvler i.

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Det er et alment byggeri fra 80'erne, så jeg tænker du har en god pointe i, at det kan være gasbeton i de indre vægge. Hvis det er tilfældet er det tilbage til tegnebrædtet.
Når du, skriver en 90 graders snit, tænker du så bare at hylden skal skæres ud i rektangler og samles med dyvler der parallelle med væggen? 
Dén betyder bare at jeg skal manøvrere en 4,2 m hylde med 2 løse led, op på 7 punkter på væggen. Derfor ville jeg have delene op én af gangen. Men i stedet for dyvler tænker jeg at skære slidser i enderne og så bruge de der små, tynde træplader til at holde dem sammen. Men hvad hedder de?

Men er det holdbart med en 20 cm dyb hylde, der hviler på 10 cm karmskruer (med ca. 8 cm i væggen - forsat skruen passer til betonen), med 60 cm mellem hver skrue?
De hedder fisk, kaldes også kiks.

Jeg er nu ikke sikker på du kan have særligt mange bøger med mere på en sådan hylde. Bøger vejer faktisk ret meget. 

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

barelimdet skrev den 20-02-2022 09:22:40

Men er det holdbart med en 20 cm dyb hylde, der hviler på 10 cm karmskruer (med ca. 8 cm i væggen - forsat skruen passer til betonen), med 60 cm mellem hver skrue?

Du skal bruge nogle længere skruer, gds har en film på hvordan man kan gøre her, men om det kan holde en boghylde er jeg lidt tvivl om pga vægten.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Ved boghylde speciel er det meget optimalt at have noget som bøgerne læner imod. Så jeg ville foretrække nogle trekantede hylde bærere som du laver i samme træsort. De kan sættes fast på væggen med skjulte nøglehuls beslag.
Da din hylde ikke skal helt imod væggen kan du sagtens samle den på stedet ved at sætte venstre side på først. og så skubbe de 2 sektioner ind bagefter. 
De karmskruer som du viser uden hoved har faktisk et hoved der er tykkere end gevindstykket. Det vil få hylden til at være skrå hvis ikke du kompenserer ved at skruerne sættes skrå fra start.
Der findes skruer som er beregnet til den opgave. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
BOFH skrev den 20-02-2022 11:53:41

Du skal bruge nogle længere skruer, gds har en film på hvordan man kan gøre her, men om det kan holde en boghylde er jeg lidt tvivl om pga vægten.

/BOFH

Videoen og artiklen på Gør-det-selv har jeg studeret. Den er bare ikke så informativ mht. længden af skruer mm. Og længere skruer kan jeg ikke finde.

Gad vide om et alternativ med gevindstænger kan bruges, hvis de sættes fast med rawplugs af passende længde og størrelse. Der er vel ikke en stor udtrækskraft på sådan en hylde her; vægten ligger tæt på væggen og er vinkelret på stangen der får kontrapunkt inde i væggen.

Ellers må jeg overveje ev elmands forslag.

slette gentagelse

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for svarene. Det er rigtigt at beslagkassen har skruer på 205mm, men prisen er lige lovlig høj for mit vedkommende. Jeg tænker også lidt, at hvis 183 mm ikke er nok, så er 205 mm heller ikke nok.
Og beklager at jeg er lidt negativ, men jeg har ikke værktøjet eller kompetencerne til at lave fordybningerne til skjulte hyldebærer. 
Jeg går tilbage i tænkeboksen og overvejer hvad jeg så gør. Jeg tager ev elmand's forslag om hyldebærer til efterretning.
Tak for hjælpen allesammen!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis