Hej LDS
Håber i kan hjælpe mig med lidt sparring ift. udskiftning af tag. Jeg har nemlig et 60'er Eternittag med asbest, og så er det store spørgsmål blot om, jeg skal få lagt et stål tag ovenpå det eksisterende tag eller om jeg skal få det fjernet, lavet nyt undertag og derpå så et nyt tegltag. Jeg har været i dialog med to forskellige firmaer, som anbefaler hvert sit.
Den åbenlyse fordel ved at beholde Eternittaget er selvfølgelig økonomien, men omvendt er jeg bekymret for dels udluftningen i loftsrummet samt om eternittaget på længere sigt kan give sundhedsmæssige gener eller blive ulovligt og derved skal fjernes. Ligesom det er tilfældet i Holland.
Er der nogen der har gjort sig nogle gode erfaringer med netop det dilemma eller blot har input til, hvad jeg bør vælge?
På forhånd mange tak.