Udfordring.
Jeg skal til at indrette et lille badeværelse. Bruser, toilet og håndvask. Bruser og håndvask skal være ved siden af hinanden, op mod bagvæggen. Væggen er 143 cm. Brusenichen har en dør, der er 78 cm bred. Den anden side af brusenichen kan for så vidt godt være lidt bredere, men jeg regner med ca. 80 cm. Der er ikke brusebakke, men fliser på gulvet. Disse er forsænket et par cm i bruseområdet.
Ved siden af brusenichen skal der være en håndvask. Jeg har valgt en rund håndvask, ca. Ø 40 til placering på bordplade. Som bordplade har jeg valgt en keramisk haveflise, 60 x 60 cm, 2 cm tyk. Under bordpladen en 60 cm bred skuffesektion. Da ”bordpladen” er 60 cm og dybden, hvor den placeres er 80n cm, laver jeg en forhøjet hylde, 20 cm dyb på væggen bag vasken. Også for at undgå et dumt tomt område bag vasken. Vandtilgang og afløb er i væggen bag vasken.
Problemet er skillevæggen mellem brusekabine og vask.
Der er plads til en skillevæg på ca. 5 cm.
Jeg ønsker ikke at have en massiv væg (selv om dette ville være langt det letteste), da rummet er meget lille. Det vil blot bidrage til at gøre rummet mindre, så det skal være noget med glas.
Fra et rengøringsmæssigt synspunkt ville det være det letteste med en brusevæg i glas i hele højden. Dette ville imidlertid ikke være så pænt, da man fra bruseren så har frit udsyn til siden af skuffesektionen. Rengøring på ydersiden af glasset ville også være umuligt. Jeg kunne eventuelt lave den nederste del af brusevæggen matteret, eller male den sort, så man ikke kan kigge igennem. En problemstilling er også, hvad bordpladen og skuffesektionen skal gøres fast i. Det kunne evt. være et kraftigt vinkeljern eller nogle ben (det er jeg ikke så varm på).
En anden mulighed er at lave en væg halvt op og så placere en hærdet glasvæg oven på denne. Denne idé tiltaler mig mere, men bliver fra et rengøringsmæssigt synspunkt lidt mere kompliceret, da der vil være en kant som glasset hviler på. Den vil samle vand. Men det løser problemet med fastgøring af bordplade og skuffeskab. Jeg havde forestillet mig 2 x 15 mm armeret gips med fliser ind mod brusenichen.
Toppen af denne halv-væg kunne beklædes med én lang sten (5x80 cm, 2 cm tyk) i samme farve som fliserne eller bordpladen. Samme sten kunne anvendes på forsiden, fra gulv op til højden, hvor glasvæggen starter.
En anden mulighed er at have en metalstolpe, f.eks. 2 x 4 cm firkantrør, der så kan gå hele vejen fra gulv til loft, og vinkelret på denne svejse en overligger svarende til overkanden af den del af væggen, der er flisebeklædt. Den anden ende af denne ”overligger ” fastgøres på bagvæggen. Metaldelene (jern) skulle så rustbeskyttes og males sort.
Jeg har brusedøren. 6 mm hærdet glas. Kan dække 74,8 – 77,4 cm.
En tilsvarende glasvæg dækker 76 – 78 cm.
Hven har den geniale løsning – eller gode kommentarer til mine løsningsforslag?