Hej,
Vi har en Miele vaskemaskine, som er 4-5 år gammel (købt af forrige ejer af vores rækkehus, som er fra 2015).
I går stoppede den pludselig med at fungere, og jeg kiggede så i samledåsen hvor den er tilsluttet, og kunne se den brune ledning tilsyneladende er brændt over (der lugter også lidt svedent). Tørretumbleren er monteret i samme dåse og fungerer fortsat. Disse to, samt opvaskemaskine, er tilsluttet samme automatsikringsgruppe. Jeg har dog slukket helt for gruppen indtil dette er løst.
Bør jeg have en Miele tekniker ind over eller vil det være mindst lige så godt med en elektriker/elinstallatør?
EDIT:
Jeg har lige talt med en ven, som er elektriker, som mente det blot lød som en løs forbindelse og jeg kan klippe det brændte af, montere den igen og sørge for det er spændt ordentligt fast. Så det prøver jeg i morgen.