Clever ladestander

Hej
Jeg vil gerne have en elbil med type 1 ladekabel som er et-faset og maksimalt kan lade med 7,4 kw
I forvejen har jeg en varmepumpe på  12 kw, jeg har i dag talt med energiforsyningen, som fortæller at stikledningssikringen er på 25A. Clevers lader er trefaset med 16A og kan lade 11 kw.
Kan jeg få problemer med om stikledningssikringen er stor nok. De kunne oplyse at tykkelsen på stikledningen var ukendt..
Det skal bare være vejledende, for at finde ud af om jeg skal kontakte en elektriker.
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan højest lade med 16 A svarende til 230V X 16A = 3680 W. Den effekt må du højst bruge i 3 timer ad gangen, når du bruger en 16A stikkontakt. Så du skal kontakte en elektriker. Jeg har set en gruppeafbryder smelte, fordi der blev brugt en enfaset lader også kaldet en mormorlader. Jeg kan forsikre dig og andre om, at det er rigtig dyrt at få det repareret en lørdag aften ved 19 tiden.

fase
Tak, jeg taler med elektrikeren
Til trådstarter:
Du misforstår noget, type 1 ladning er direkte ladning uden om boks.

Du forespørgser type 2 ladning, som dækker alle gængse ladere i privaten, uanset om det er 1,2 eller 3 faser.

Clevers er også type 2.
Du kan sagtens vælge at montere en type 2 lader med kun én fase. Så får du maksimalt 3,7kw ladeeffekt ved 16A.

Du kan også montere din type 2 lader med 3 faser, men programmere den til kun at lade med eks. 10A.
Det giver små 7kw ladeeffekt. Man kan sikkert også programmere den til at levere mindre.
Fordelen er, at trækket på hver fase bliver reduceret, men det gør ladehastigheden så også.

Din konkrete bil, som jeg formoder er en Kina bil, kan kun lade med én fase.
Tilsluttes denne til din clever lader, belaster du maksimalt én fase, og maksimalt 3,7kw, da laderen understøtter op til 16A.
I dk må enkeltfaset opladning ikke finde sted med mere end 16A alligevel, så du opnår aldrig bilens fulde potentiale, med mindre du kommer ud i en løsning med en transformer osv.

Din varmepumpe yder op til 12kw, men det er ikke det faktiske elektriske forbrug. Der skal du kigge på specifikationerne for din konfiguration. Typisk snupper varmepumpen op til et par kW. Jokeren er så hvis man har elpatron.

I alle tilfælde skal du konsultere en elektriker, da du er på grænsen med dit strømforbrug. Der skal derfor udregnes en optimal lastfordeling og indregulering.

Du skal jo også have kapacitet tilbage til køkken og vask.

Overvej ladeboks med dynamisk effekt, efter boligens øvrige forbrug, eller at drosle laderen i strømstyrke, som foreslået.
Eller en enkelt faset lader, med optimal fasefordeling i forhold til øvrige forbrugere i tavlen.


Elektronikteknikeren
Tak for det, det er en Nissan, som kun skulle kunne lade med en fase. 
Så Clevers lader kan programmeres til at yde mindre, hastigheden tænker jeg ikke er så vigtig, men det kan være at det bliver det😉
Jeg tjekker lige min varmepumpes setup, for at se hvad den yder. 
Du skal ikke se på hvad din varmepumpe yder. Men hvad den forbruger.

Under optimale forhold, yder den måske en effekt der er 5 gange højere, end den forbruger i strøm.

Elektronikteknikeren
Annonce
Nå, ja selvfølgelig tak
Ja, du har nok forveklset type 1 ladekabel med type 2. Jeg mener at type 1 blev udfaset for lang tid siden.
Selvom du får en ladestander med 3 faser, kan du stadig købe en type 2 ladekabel med 1 fase. Så bliver der kun trukket én fase og din installation er klar til når du skal have mere strøm på.
Bemærk også, at det primært kun er plugin-hybrider der kun lader med 1 fase. Hvis du skal lade en moderne, ren el-bil med 1 fase tager der meget lang tid at fylde batteriet -- længere en blot en enkelt nat.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis