Forklaring gulvvarmeshunt

Hej alle

Jeg har et spørgsmål til virkemåden på en gulvvarmeshunt. 
Hvis vi nu tager udgangspunkt i det vedhæftede billede, så er min forståelse følgende: 

1: Det varme vand FREMLØB fra fyr strømmer ind i gulvvarmeshunten ved C. Her sidder en termostatventil som styrer hvor varmt det vand der kommer ind i shunten. 

2: Vandet løber nu gennem pumpen og videre ud i gulvvarmekredsene gennem fordelerrør A. Det kan ikke løbe ind i det nederste fordelerrør, da der er en kontraventil i rørstykke B, som gør at vandet kun han løbe én vej. 

3: Vandet kommer retur fra gulvvarmekredsene og op i det nederste fordelerrør. Her sidder der nogle motorventiler, som lukker op når rumtermostaten der er koblet til den kalder på varme. 

Men så er det jeg ikke forstår resten. 

Når motorventilen for en kreds lukker på, så sørger pumpen jo for at cirkulere vandet rundt i kredsløbet. Der kommer ikke mere vand ind i shunten før det er så koldt at termostatventilen ved fremløbet lukker noget ind. 

Men hvorfor er det at vandet cirkulerer i shuntkredsen - hvad er det der gør, at det ikke bare bliver sendt direkte retur til fyret gennem RETUR ved D? 

Og hvad er det for en dims der sidder ved den røde cirkel med et 1-tal - hvad bruger man den til? Påfyldning af system? 

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det vedhæftede billede:
Beskrivelsen passer hvis der ikke er monteret aktuatorer (motorventiler) på de enkelte gulvvarmekredse. Ved god indregulering af gulvvarmekredsene kan mange anlæg styres ved blot at regulere på termostatventilen.
Normalen er at have rumtermostater i de enkelte rum, der så via aktuatorerne styrer om der skal være cirkulation på de enkelte kredse. Såfremt alle rumtermostater siger “at der er varmt nok”, vil alle aktuatorerne være lukkede, og der vil ikke være cirkulation i gulvvarmeshunten. I mange gulvvarmestyringer er der indbygget en pumpestyring, der slukker for strømmen til cirkulationspumpen, når alle aktuatorer har lukket for alle gulvvarmekredsene.

Søren O
Dit eksempel er ikke helt typisk. De systemer jeg har set har retur til fyret der hvor kapilar rør fra termostat sidder, men så er kontraventil placeret lidt anderledes.
Det er kontraventilens opgave at det varme vand fra fyret ikke løber direkte over i retur til fyret. 
Der kan ikke pumpes vand tilbage til fyret uden at der kommer tilsvarende mængde ind. Så ville der jo komme undertryk eller lignende i systemet.
Så når der åbnes ved termostat så skubbes tilsvarende mængde koldere vand retur til fyret. 
Studs ved <!<  kan bruges til påfyldning men der kan sikkert også fyldes vand på ved fyret. Den der stikker op over <1> er en automatisk udlufter. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Billedet viser et standardsystem til gulvvarme.

Det varme vand kommer ind ved C, overskudsvandet løber ud af D.

Hvis du forstiller dig at vandet i gulvvarme-kredsen er varmt nok (ca. 38 C), så vil ventilen ikke lukke mere vand ind. Det vil så være det samme vand, der løber gennem pumpen hele tiden. Det vil løbe igennem pumpen, op til det øverste rør, igennem gulv-sløjferne, tilbage til det nederste rør og igennem pumpen igen. Der vil ikke løbe noget ud af D, da pumpen pumper suger alt op og sender tilbage til gulvene. For at vand kan løbe ud af et rør skal der luft eller vand ind i den anden ende. Det sker ikke hvis ventilen er lukket.

Hvis termostaten åbner fordi temperaturen i sløjfen er for lav. Vil fx 1 liter meget varmt vand ekstra komme til pumpen. Det vil blande sig med det andet vand, måske 100 liter. Fordi der ikke er plads til mere vand i sløjfen, vil der samtidigt løbe 1 liter vand ud af D.

Under normal drift vil der hele tiden komme lidt ekstra vand ind i sløjfen, og selvfølgelig samtidigt løbe den samme mængde ud. Langt det meste vand i gulvet-kredsen er det samme vand, der blot løber rundt.

Mange tak for svar alle, og især GodeVen, det var lige præcis sådan en forklaring jeg var ude efter.

Så bare lige et tillægsspørgsmål i relation til din forklaring.

Returen fra sløjfen går jo videre til 'hovedreturstrengen' på mit varmesystem, hvori der kommer returvand fra radiatorer. Hvordan kan det være at der ikke 'suges' vand fra blandesløjfen ud når der er flow på anlæggets hovedreturstreng?
For at noget kan suges ud, skal der kunne komme vand eller luft ind i den anden ende, ellers kommer der ikke noget ud. Du kan sammenligne det med en radiator med termostat på fremløbet. Når den lukker bliver radiatoren ikke suget tom.

Det er helt sikkert pumpen, der forvirrer. Den laver blot en intern cirkulation. Set fra fremløb og retur er det fuldstændigt som en radiator.

Mange tak for god forklaring GodeVen!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis