Hejsa
Vi har et gammelt gulv, som vi gerne skiftede ud med et nyt, med gulvvarme..
Jeg har talt med et utal af håndværkere. Tømrerne vil opbygge et gulv med strøer.
Men, giver det mening?
Nuværende er et betondæk, uden isolering under (måske 20mm flamingo under, men det er lidt uvist) .. herpå et lag mineraluld, strøer og parketgulv.
Ved et nyt strøgulv, må man vel max. Udlægge 75mm isolering, og 50mm ud mod kanten? Vil det ikke give et enormt stort varmetab?
Jeg ville rigtig gerne slippe for at banke betondækket op og grave ud.. så jeg leder med lys og lygte efter alternativer! Andre forslag end strø-konstruktionen er selvfølgelig også velkomne.. (Jeg har kun ca. 12cm luft fra beton til underkant af gulv.)
(Jeg kender godt Træfakta 12 og et betonfrit terrændæk, men kan ikke finde nogen der vil udføre det)
Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)