Hulmursisolering når varmekilde er 100% brændeovn??

Hejsa, Jeg har i mange år læst indlæg her og ELSKER de gode ideer og tips!
Nu står jeg selv med en masse spørgsmål da jeg er blevet husejer for 3 år siden.
Vores hus er fra 1924 med høj sokkel (20-40cm). Der er murpap mellem sokkel og mur. 
Huset er muret af de "ubrændte?" mursten og mørtel er det "sandede" KKH mørtel uden cement. Husets mursten er ikke synlige udenpå da der oven på murstenene er lagt et lag (ca 1-1,5 cm) "cementlag" - Det virker ihvertfald som cement. Men da det har været der siden huset blev opført (ifølge min nabo der har boet her hele livet) må det være cement-fri.
Huset opvarmes ALENE med brændeovn (morsø1126) og elpanel i soveværelse på 1.sal.
Vores problem er at vi nemt holder varmen i stueplan (+20-25) men 1 sal er meget kold da hele bagvæg OG GAVL er eksponeret mod øst - Og væggen på 1 sal er PISSEKOLD når det stormer fra Ø/SØ. SÅ jeg ville mægtig gerne hulmursisolere og HAR nærstuderet en masse tråde herinde mht. materialer, egenskaber osv. Men mit store spørgsmål er:
Når vi nu KUN opvarmer med brændeovn (dvs. med større udsving i temperatur over døgnet hvad betyder det så for hulmursisolering? Jeg er jo nervøs for at de store udsving kan indvirke negativt på isoleringen. Er der nogen herinde der SELV har hulmursisoleret med brændeovn (eller måske pilleovn) som varmekilde? Håber meget på input - Og GERNE forslag til HVILKET isoleringsmateriale. Mvh Gør-Det-Selv'er Lisbeth

At lære er at leve!
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvordan skulle temperaturudsving indvirke negativt på isoleringen? Det er da isoleringen der vil mindske dine temperaturudsving og behov for at fyre. 

Jeg kan simpelthen ikke se, hvad problemet er eller hvorfor, der ikke er humursisoleret noget før!
Jeg vil tro at du er bedre tjent med af få flyttet varmen rundt i huset.

https://www.bolius.dk/genbrug-af-varmen-med-varmeflytning-17598

Inden du hulmursisolere et hus fra 1924 skal du alliere dig med en der ved noget om renovering af ældre huse. Du risikere at gøre mere skade end gavn.

Hilsen Jens J.

"Køb billigt og græd mange gange, eller køb kvalitet og græd én gang"
Jeg har lignende opvarmarmingsmetode men lidt anderledes hus.

Vores hus er fra 70'erne, men renoveret i 80'erne. Vi har 210 m2 fordelt på 2 etager, og vi opvarmer kun med brændeovn, som står i stuen i stueetagen, tæt på trappen til 1. sal (ca. 5 meter væk fra trappe). Så længe temperaturen udenfor er over - 5 grader celcius, så kan brændeovnen varme hele huset op. Det er klart at dørene skal stå åbent, og der er både en stue før og efter trappen, der er altså max. 1 dør mellem alle værelser i hele huset. Badeværelser og bryggers er dog lukket hvor der er el-varme i gulvet. 

Stuen er hulrumsisoleret men 1.sal har normal facade med lettevægge, men her er der som dig en del eksponering fra øst (åben mark). 

Hvis det blæser meget, så kører brændeovnen dårligt (har ikke spjæld og det er en gammel ovn) plus at det så trækker mere ovenpå. 

Huset er energiklasse D.

Så jeg kan godt forstå hvis du har udfordringer. 

Jeg kan ikke forestille mig at en hulrumsisolering hos dig på stuen, ville hjælpe med varmen på 1. sal særlig meget, da varmen stiger opad alligevel. Personligt ville jeg aldrig investere i noget genvex system eller dyre løsninger, når opvarming med brændeovn er så billigt er tilbagebetalingstiden meget længere, end hvis du bruger gas, fjernvarme eller el-varme. 

Personligt tænker jeg at installere en luft-til-luft varmepumpe på 1.sal når det er slemmest. Vi har allerede en i stuen, men bruges kun når der er "for varmt" til brændeovn. Hvis jeg havde en indvendigt skorsten havde jeg sat en til brændeovn på 1. sal. 

Udover det er min plan at lave ny facadebeklædning på 1.sal, og tjekke vindpap og isolering, samt hvis der er huller nogle steder. Det kan måske også hjælpe dig, evt øge isolering, samt kigge på isolering du har på loftet. 

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Som andre skriver har opvarmningsmetoden ikke betydning for isolering.
Det er relativt billigt at hulmursisolere, hvis der er hulmur i dit gamle hus som ikke allerede er isoleret. Det er dog begrænset hvor meget det giver. Det vigtigste er at dit tag er isoleret.
Som Operdan skriver er en luft-til-luft varmepumpe en mulighed. Hvis du betaler for din brænde, er prisen for varmen cirka den samme. Når det er rigtigt koldt er brænde det billigste, er det lidt over frysepunktet er varmepumpe det billigste. Hvis du går helt over til varmepumpe og får ændret BBR så det står at varmepumpe er din primære energikilde får du pt 51 øre rabat per kWh på dit forbrug over 4000 kWh om året. Så ser det endnu bedre ud for økonomien i varmepumpe.
Som tillæg til mit sidste indlæg.

Beregning af pris for varme brænde eller luft-luft-varmepumpe:

El pris 2,5 kr pr kWh
Træ 1400 kr pr rummeter, dvs ca. 2,33 kr pr kg

Træ brændværdi (nedre)  14 MJ/kg (=millioner wattsekunder pr kg)  = 3,9 kWh

Brændeovn virkningsgrad 80%
Varmepumpe COP 3,5

Du kan ændre tallene i nedenstående beregning, hvis du har andre værdier
Værdier for virkningsgrad og COP er sat lidt under hvad producenterne reklamerer med. 

Brænde: 2,33 / (3,9*0,8) = 0,75 kr pr kWh (varme)
Varmepumpe: 2,5 / 3,5 = 0,71 kr pr kWh (varme)
El-radiator: 2,50 kr pr kWh (varme) 

Annonce
Man plejer ved fjernvarme at sige at de første 100mm isolering betaler sig hjem inden for 3-5 år, hulmursisolering i uisolerede vægge er en af de bedste investeringer man kan gøre.

Det vil selvfølgelig nedsætte behovet for at tilføre varme da det bagefter holder bedre på den, især temp af indvendigt murværk vil blive mere højere og mere stabil så ikke så meget kuldenedfald langs ydre vægge, ydre murværk vil blive koldere hvorfor der ved gamle huse kan være overvejelser ift beskaffenhed, men generelt er hulmursisolering at anbefale.

Jeg har også en pejseindsats som kan varme det meste af huset op men gider ikke længere bruge den ift den smule man kan spare ift fjernvarme. Til gengæld er forbedringen i indeklimaet markant ift lugt af røg og partikler i luften efter vi er holdt med at fyre i den.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

TulleMulle skrev den 26-01-2022 08:40:25

Hvordan skulle temperaturudsving indvirke negativt på isoleringen? Det er da isoleringen der vil mindske dine temperaturudsving og behov for at fyre. 

Jeg kan simpelthen ikke se, hvad problemet er eller hvorfor, der ikke er humursisoleret noget før!

 Tusind tak for fine indlæg! @TulleMulle... jeg er nervøs ved:
 at som det er NU uden hulmursisolering så bliver ydermuren jo opvarmet når det er koldt. Hvis der er isoleret vil den ikke blive nær så opvarmet. Mine mursten er jo den gamle slags der (som jeg forstår det) ikke er brændt så hårdt - Hørt de hedder ubrændte sten. De suger vand/fugt. Hvis det så FRYSER kan de nemt knække/flække og så var det jo IKKE så smart at hulmursisolere hvis det skulle ske. Jeg kan jo ikke se stenene pt. da der er 1-1.5 cm lag udenpå - Min genbo mener det hedder bastardblanding eller DDR blanding. Aner det ikke. Men min usikkerhed ligger i om jeg kan risikere at ydermuren ikke vil bryde sig om at jeg "holder på varmen". Forstår du?


At lære er at leve!
Jeg tror ikke du skal være så nervøs for en hulmursisolering. Ifølge HB2016 er U-værdien for 30 cm hulmur uden isolering 1,63 og med isolering, mens der er 0,77 efter hulmursisolering. Kravet i dag er vist 0,18. Hvis man har et uisoleret loft efter gammel byggestil er U-værdien 1,47 (efter samme kilde) der falder til 0,12 hvis det får 300 mm isolering. En hulmursisolering er altså en meget "lille" isolering, sammenholdt med at det er meget sjældent at vi har 10 graders frost i flere dage sammenlignet med hvad det var i 1920.

@Operdan
Hold da op! Man skulle tro du boede i MIT HUS! Det er præcis de samme udfordringer jeg har! Brændeovn og stærk blæst er bare røv! Særligt fra sydlige retninger. Men jeg har fundet ud af at lukke HELT af for sekundær luftventil og kun bruge primærventilen - Det hjælper en del når der virkelig er riv i vinden og de krafitge vindstød. Men er vi på vindstille og uanset hård frost (-8-12) går det faktisk fint (morsø 1126). Hvilken brændeovn har du? 210m2 er en sjat at varme op alene med brændeovn(!). Vi har en luft/luft men bruger den aldrig - og da SLET ikke med de elpriser vi ser nu. Tjekker timeprisen hos seas og vasker sent/og udskudt start mell.2-4 så er den ofte nede på 20øre/kwh ;-) Og i frost sætter jeg lille elradiator (750w) på timer - igen k 2-4. Vores hus har hulmur i hele gavlen (såvidt jeg da ved) Muren er omkring de 30cm dyb så jeg kan ikke se at den skulle være MASSIVT muret op. Så her kunne vi godt få glæde af hulmursisoleringen! Muren er nemlig ISKOLD når vinden (med kuldegrader) er på den. Det er en svensker der har lavet 1sal og han har fulgt de svenske krav. soleringen i loftet er 35-40cm og varmen der slipper op til 1 sal holder vi egentlig godt på. Det er mere at der er koldere nede i stuen igen om morgenen. Men det er jo en vanesag. Vi har skorsten midt i huset og jeg må gerne installere en lile brændeovn deroppe. Så jeg har kigget på den aller mindste pilleovn. MEN MEN MEN så er der lige at en pilleovn bruger en masse strøm(!) og det gider vi jo ikke. Så vi påtænker også at få en luft/luft på 1 sal. Vi er jo ikke deroppe andet end når vi går i seng. Jeg vil også gerne lige lave lidt ekstra facadebeklædning på den østvendte gavl (trekanten på 1 sal). Bare et lag træ som kan bryde vinden. Ikke isolering (har ikke noget tagudhæng), bare at bremse vinden lidt op. Mon det ville give noget?
Min udfordring til 1 sal er at huset er i 2 plan. Der er lavet en tilbygning (hall) hvor trappen går op så varmen skal slippe ud ad stuedøren, og op. Jeg har derfor lavet et hul i loftet over ovnen. I hullet har jeg isat et isoleret rør (isoleret flexxlange) og tapet samlingerne. I røret har jeg sat en blæser der suger den kolde luft (fra gulvplan på 1 sal) og smider det ned i hovedet på røgrøret/ brændeovnen. På denne måde får jeg varmen til at gå derop da jeg trækker luft ud). Fordelen er også at den meget koncentrerede varme omkring selve ovnen opblandes og fordeles meget bedre i stuen. Min plan er dog at lave et nyt hul bagerst i stuen (op til samme værelse direkte under 3fags vindue der har kuldenedfald). Hvis jeg lukker døren til dette værelse og trækker kold luft ned så vil den varme luft selv drive (hurtigere) op gennem det nye hul i et lukket kredsløb. Så kan hall'en bare passe sig selv. Ville ønske at vores trappe var i samme rum som ovnen!
Det næste problem er så bare den fucking fugtige luft som jo OGSÅ stiger op.... Har lige købt en udlufter med genvinding i HaraldNy... men har ikke den store tiltro til den... nu ser jeg. Tak for fede input! - og jo jeg har indtil flere kulilte alarmer både i stue og 1 sal ;-)


At lære er at leve!
GodeVen skrev den 26-01-2022 15:43:04

Jeg tror ikke du skal være så nervøs for en hulmursisolering. Ifølge HB2016 er U-værdien for 30 cm hulmur uden isolering 1,63 og med isolering, mens der er 0,77 efter hulmursisolering. Kravet i dag er vist 0,18. Hvis man har et uisoleret loft efter gammel byggestil er U-værdien 1,47 (efter samme kilde) der falder til 0,12 hvis det får 300 mm isolering. En hulmursisolering er altså en meget "lille" isolering, sammenholdt med at det er meget sjældent at vi har 10 graders frost i flere dage sammenlignet med hvad det var i 1920.

 Hej GodeVen, U-værdi 1,63 til 0,77 er da en MEGA forbedring! alså MERE end en halvering i varmetab. Og ja vi har da heldigvis ikke de vintre min gamle nabo på 80 taler om!! Men igen... Selvom det er en meget "lille" isolering kan den jo gøre stor skade hvis den ødelægger mine mursten ikk'? og mange bække små.... En lille gevinst i U-værdi skal vel holdes op imod hvor stort et areal man isolerer. Altså en lille flade med stort varmetab er ikke så "slem" som en stor flade med stort varmetab - forstår du? Iøvrigt.... jeg skal kigge på at få en fagperson ud og sige god for isolering. Der er forskellige slags man kan bruge energirådgiver, byggesagkyndig osv. Hvad er det rigtigste? og ja nok ikke et isoleringsfirma ;-) Men jeg vil jo helst ha den bedste rådgivning. Der er jo også noget med hulmur i hjørner, murbindere og alt mulig gejl der kan ha indvirkning - Og så lige hvilket materiale... Havde lagt mig fast på papiruld, men så var der en der skrev det ikke var godt til mure der ligger åbent (check) og mure med kraftig slagregn (check) Jeg bor på Falster med 27 vindmøller om ørerne så ja det blæser meget hernede også når der er regn med. 


At lære er at leve!
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis