Gulvvarme, brug eksisterende plankegulv til PEX rør?

Hej.
Vi har købt et hus hvor vi på 1. sal overvejer at få gulvvarme.

Der ligger pt. et laminat gulv og nedenunder et selvbærende plankegulv på 20mm som hviler på bjælkerne.Der er bygget flere skillevægge direkte ovenpå plankegulvet, så det er ikke en nem sag at fjerne dette nederste gulv.

Min tanke er at selv fræse (evt. skære smalle stykker helt væk) for så at ligge varmefordelingsplader ned i det gamle gulv og så 16mm PEX rør (det er ikke store rum). Plankegulvet ser ud til at flyde (ved ikke om det er limet til bjælkerne) – man kan vel give det skruer ned i bjælkerne for en god ordens skyld.

Mine spg.:

Kan plankegulvet bruges til dette mht. varme?
Hvad med styrke - for mig at se er det ikke anderledes end en for-fræset spånplade til 16mm PEX (som også er 20mm)? Hvis man skærer helt igennem så er det vel det samme som forskallingsbrædder?

Se evt. billede: Det med farver viser hvor bjælker ligger (rødt) og hvor jeg overvejer at fræse/skære (grønt). Det andet er et close-up af plankegulvet.

Tak for alt input 😊
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er ikke et plankegulve, men et parketgulv, som består af sammenlimet træ i stave.
De flyder ikke hen over bjælkerne, men er sømmet i feren af gulvet, så sømmet bliver skjult når næste række lægges.

De duer ikke til at fræse i, da stavene kan falde fra hinanden, samt at det går ud over bæreevnen.

Du kan let hive den slags gulv op, det kræver blot et koben, og så saver du blot gulvet fri langs de vægge der er sat hen over, som bør stå på en bjælke under.

Så kan du lægge forskalling til slanger, eller sporplader.

Elektronikteknikeren
Tak for det hurtige svar!

Det var min oprindelige tanke men hvordan kan jeg være sikker på at jeg ikke har en væg som f.eks. det her (grøn er væg, rød er bjælker)?

Hvis alle vægge er på bjælker - så er der vel ikke plads til at fastgøre de nye spånplader - kommer de ikke til at "hænge" i den ene hvor de er op imod en skillevæg?

Du laver blot nogle "udvekslinger" på tværs i mellem de bærende bjælker, som kan hjælpe med at holde eksisterende vægge oppe.

Udvekslinger er spærtræ, som monteres i bjælkesko mellem de eksisterende bjælker.

De lette vægge er opbygget med en bundrem lagt ud på gulvet. Når du understøtter denne bundrem, helst pr. Lodret væg regel, kan du bære hele væggen via dit bjælkelag.

De vægge der løber på tværs af bjælkerne behøver du formentlig ikke understøtte yderligere, hvis bjælkerne ellers ligger tæt nok.

Langsgående vægge parallelt med bjælker, skal understøttes, hvis de ikke er anbragt lige over en bjælke.

Elektronikteknikeren
Tak endnu engang. For lige at skære det ud i pap for mig:

Du mener at sætte nogle bjælker (blå) på tværs under væggen (grøn), ikke? Så kan man skære det gamle gulv (brun) væk – helt op til væggen - og ligge nye spånplader (lilla)?

Du nævner "helst pr. Lodret væg regel", hvad mener du her?
Hvilke dimensioner bør de nye blå bjælker være?
Ja korrekt.

De lette vægge er opført med lodrette stoler, f.eks. pr. 45cm. hvis der er brugt en 90cm bred gipsplade.
I det tilfælde opnås den bedste understøttelse ved at placere de nye bjælker lige herunder.

De nye bjælker laves i spærtræ, som normalt er 45mm i bredden, højden vælges efter de eksisterende bjælker.

Elektronikteknikeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis