Gratis strøm ??

Samfundet/regeringen skriger jo nærmest på vedvarende energi uden co2 udladning - eneste realistiske løsning er vel atomkraft, men dette blot min antagelse..  
I forvejen er der masser af solenergi og vindenergi, men hvorfor laver man ikke anlæg til privat salg, der genererer strøm til eget forbrug - en mørk vinteraften uden vind kommer der jo ikke meget strøm fra sol/vind.
Youtube overstrømmes af disse hjemmelavede anlæg. Er der nogen herinde der har leget med ideen ??
Ps. Jeg er helt med på disse skal køre separat fra det eksisterende net.
Free energy
Vh. Carsten

 

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er en joke........ ikk?


 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Glem det svindelnummer, der vises i videoen. Det strider mod alle fysikkens regler. Du kan ikke lave energi, men du kan omforme energi fra f.eks. elektrisk energi til mekanisk energi og omvendt. Hvis det, der vises i videoen, i virkeligheden fungerede ville du være verdens rigeste mand.

fase
Jeg kan ikke se hvor de snyder, men det gør de!

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
JA  evihedsmaskinen er desværre ikke opfundet endnu

Det vi ikke når i dag ........skal vi da ikke lave om i morgen

Forstår jeres skepsis - samme her også. Bemærk at strømmen genereres fra kraftige permanente magneter.
Næste video stiller skarpt på evt. svindel, hvem kan gennemskue skjulte tricks her? Der stilles mange spørgsmål i videoen, også netop hvorfor man ikke bliver millionær på dette.. 
FREE ENERGY EXPLAIN

 

Annonce
Det der er interessant er, at man bruger en 24v ac/ 200A generator der normalt lader når den tilføres batterispænding, derfor er der jo ikke ikke magneter i en sådan. kommutatoren overfører strøm videre til batteriet. I ombygget version trækkes ledninger fra statores viklinger og rotor/anker tilføres kraftige neodymium magneter, 10 stk. , der hver generer 24v på hver vikling. I serie giver det ca.240v, men hvor kommer de 5000w fra? I princippet skal den så levere 20A - det tror jeg nu ikke på. Men at den kan levere nok til selvrotation via en 230v asynkron motor, er i sig selv spændende. 
Sidst i videoen forklares hvorfor denne energikilde er forbudt, døm selv historien.  

 

I en generator til biler er der magneter. De er blot ikke permanente, fordi magnetismen bliver skabt ved at sende strøm via slæberingene til spoler, som danner magneter. Den generede spænding tages i en bil f. eks. ud via ensrettere, så den generede spænding er jævnspænding. I eksemplet genereres tilsyneladende en 50 Hz spænding. Frekvensen er afhængig af antal polpar og rotationshastheden. Så for at få en frekvens på 50 Hz skal omdrejningshastigheden holdes konstant, fordi du ikke kan ændre antal polpar. Der bliver i filmen fortalt om om 3000 RPM. For at få en frekvens på 50 Hz skal der være et polpar og ikke som vist flere polpar. Prøv i øvrigt at se på klippene i filmen. Når der vises en boremaskine, den kører, vises ikke hele maskineriet, men kun en boremaskine der kører. Et andet spørgsmål er, hvor kommer energien til overvindelse af modstand i lejerne fra. Der er et tab, uanset hvor lille det må være. Hvis hans maskine virker vil han selvfølgelig kunne forsyne sig selv med energi. For at blive overbevist om sandheden vil jeg stå ved maskinen og have lov til at måle på ydelsen.

fase
Helt enig med dig Fabrin - hvis jeg lige støder på de brugte komponenter en dag, tror jeg nok forsøget skal prøves.
Mht. boremaskinen - den bruger jo kun ca. mærkeeffekten under opstart og belastning - friløb er noget mindre, - Right ?  
Sidst i videon spørges: " hvorfor sælger du ikke bare offentlig " ? Hans svar: Det er allerede patenteret og må ikke distribueres uden accept fra opfinder. Well, hvad ville der mon ske, hvis et sådan projekt vises offentligt i Tv? - og, enhver youtube video kan vel spores tilbage til afsender? ( dette kan self være uploadet fra en netcafe uden registrering ?? )
Anyway - inden træerne gror til himmels, må jeg blot sige at ikke alt er som øjet ser...   

 

Maskinerne virker på den måde, at hver gang du ser en video om den, så tjener den som har lavet videoen penge på visningen. Disse penge kan så bruges til at betale for el-regningen. Dvs. videoens skaber får gratis energi. Det gælder derfor om at få så mange visninger som muligt, da maskinen ellers ikke genererer noget gratis energi til skaberen.

Hvis du vil bygge maskinen, skal du derfor ud over en motor, som du forsyner med en skjult ledning, også bruge et kamera og en Youtube konto. Og så skal du prøve at lyde overbevisende i videoen, således at godtroende personer tror på hvad du siger, og ser videoen flest mulige gange. Allerbedst er det, hvis du kan få folk til at dele links til videoen i forskellige internetfora, således at andre også går ind og ser videoen. Typisk sker der så det, at alle dem som kan gennemskue svindlen, vil kommentere og forklare, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Men for at kunne det, er de nødt til at se videoen, hvilket giver mere gratis energi til dig.

Der er ikke noget ulovligt i at offentliggøre hvordan en patenteret maskine virker. Det er faktisk hele grundstenen i patentering. For at patentere, skal du offentliggøre, hvordan din opfindelse virker. Din patentansøgning er at finde i offentligt tilgængelige databaser. Og så gælder patentet i øvrigt kun i 20 år.


PS: Jeg har ikke set videoen....

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis