Kolde gulve men fin rumtemperatur

Jeg har gulvvarme i køkken/stue og badeværelse. Termostaterne (som sidder ca. 170cm oppe på indervægge) er sat til 20.5 og 21 i de to rum hhv. Rum temperaturen virker fin men gulvene virker kolde. Jeg har læst, at det muligvis er fordi fremløbstemperaturen er for høj således systemet hurtigt får varmet rummet op og tømmer rørene for varmt vand hvorfor gulvet så bliver koldt igen.

Mit spørgsmål går så på hvordan jeg indstiller fremløbstemperaturen. Mit bud er den blå drejeknap på det vedhæftede billede som i øvrigt står på max. Ser det rigtigt ud?

16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ja. Det er den blå ventil. Den står vist på 4.5 hvilket er højt hvis dit hus er velisoleret.
Hvad viser temperaturen på termometret under pumpen?
Du skal have temperaturen lidt ned således at rummene kalder på varme det meste af tiden.
Din installation ser egentlig lidt underlig ud. Det ser ud som du har en gulvvarmekreds koblet til manifolden uden styret ventil (rørene som går ned i gulvet til venstre)
jenshøj skrev den 10-01-2022 18:04:11

Ja. Det er den blå ventil. Den står vist på 4.5 hvilket er højt hvis dit hus er velisoleret.
Hvad viser temperaturen på termometret under pumpen?
Du skal have temperaturen lidt ned således at rummene kalder på varme det meste af tiden.                         
Temperaturen viser ca. 35C, hvis det er den på billedet. Hvordan lyder det? Jeg prøver at skrue lidt ned for den blå ventil.

jenshøj skrev den 10-01-2022 18:11:26

Din installation ser egentlig lidt underlig ud. Det ser ud som du har en gulvvarmekreds koblet til manifolden uden styret ventil (rørene som går ned i gulvet til venstre)

Jeg må indrømme, at jeg ikke aner ret meget om installationen. Men det kredsløb der er billede af går til badeværelset i kælderen. De rør som går i gulvet kommer op under min trappe, hvor der sidder et andet kredsløb som går til køkken/stue og badeværelse i stueetagen (se billede). Giver det mere mening nu?

 

Et tillægsspørgsmål: Når den der Wavin-boks lyser rød, betyder det så bare, at der ikke kaldes på varme i det kredsløb lige nu? Og grøn betyder, at der gør?
Rød betyder at der kaldes på varme. Det hænger sammen med at telestater skyder toppen op. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
ev elmand skrev den 10-01-2022 19:30:28

Rød betyder at der kaldes på varme. Det hænger sammen med at telestater skyder toppen op. 

 Ah, det var godt at vide. Så ideelt set så bør de lyse rød det meste af tiden?

Annonce
Med det nye billeder giver det mere mening, selvom det virker som en lidt underlig måde at lave det på. Man kunne jo f.eks. have sparet controlleren under trappen væk, ved at trække ledningerne til telestaterne hen til den anden controller. Men det er sikkert ok, som det er nu.

Ja, du skal prøve at ramme en temperatur i blandesløjfen, således at du har rødt lys det meste af tiden (og dette gælder selvfølgelig begge controllere). Når der er rødt lys, cirkulerer der varmt vand i kredsen, og dermed holdes gulvet varmt. Temperaturen, der er krævet, for at dette er tilfældet, afhænger dog af hvor koldt det er uden for, så det er måske noget, som skal justeres et par gange i løbet af vinteren.
Mange tak for svaret, jenshøj. Det var super informativt.

Lige et tillægsspørgsmål: den ting der står Grundfos på i billede nr. 2. Er det en pumpe? Og i så fald, hvad betyder de indstillinger der er i displayet?



Ja, det er en pumpe, som pumper vand med den temperatur du har indstillet på den blå ventil rundt i slangerne.
Pumpen kan køre på forskellige måder alt efter hvad den skal bruges til. Hvis du trykker på knappen med pilen, skifter det grønne lys, så man kan se, hvilken måde den kører på. Til gulvvarme skal det være en af de to streger helt til højre, som lyser. Hvis du ikke har problemer med at holde varmen, er der ingen grund til at gå højere op end det som den står på nu.
Så, nu har jeg fået justeret lidt på temperaturen, så systemet kalder på varme noget oftere. Nu går det så op for mig, at varmen til radiatorerne sidder efter pumpen (i hvert fald til kælderen). Det betyder jo så, at fremløbstemperaturen til mine radiatorer ligeledes falder. Burde det give nogle problemer?
Det lyder underligt, at radiatorer skulle være koblet til gulvvarmeshunten. Der findes specielle radiatorer lavet til lav fremløbstemperatur, men mener hovedsageligt man bruger dem i forbindelse med varmepumper i super isolerede huse.

Det er lidt svært at gennemskue helt hvordan dit system er koblet sammen, men man kan jo sige, at hvis du kan holde varmen med et acceptabelt komfortniveau, så er der jo ingen ko på isen.
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis