Skifte døre i gammelt hus

Hej alle.

Jeg er i gang med løbende renovering af et et-plans-parcelhus fra 67, og der hvor jeg er i gang nu, har jeg et par døre, jeg gerne vil ændre lidt.

Dør 1 er standardmål fra slut-90'erne og jeg tænker egentlig bare, at jeg gerne vil have ny karm og dør på samme mål.
Dør 2 er oprindelig (med stikkontakter i gerigterne og det hele) og jeg vil gerne lave den højere, da den er lavere end fx dør 1.

Begge døre er ret smalle - 72 cm brede - og jeg har hørt, at hvis de skal laves om, så skal de laves bredere så de overholder nyere bygningsreglement. Ved dør 2 er det fysisk umuligt uden at skulle i gang med en noget større renovering (flytte en væg eller hive indbyggede skabe ud).

Så spørgsmålet er: Kan jeg ændre noget uden at skulle gøre dørene bredere? 

 

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Bygningsreglementet der var gældende ved byggetidspunktet skal overholdes - nyere krav gælder kun for nyopførte huse - eller ved omfattende renovering - ikke ved skift af dør.

Om du relativt let kan forhøje døren afhænger af hvor meget plads der er op til overliggeren - men hvis det er gjort en gang, kan det være det er rimeligt enkelt. Start med at fjerne gerichten og find ud af hvor du har overliggeren. 

Mvh Troels
Det er kun yderdøre der er omfattet af Bygningsreglementet. Indvendige døre kan uden videre skiftes med nye i samme bredde. Højden omtales ikke.

Der anbefales visse minimum bredder a.h.t. gangbesværede eller kørestolsbrugere, men bemærk at det kun er en anbefaling og ikke et krav.  
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Tak for svarene - det gør det jo noget nemmere.

Jeg må i gang med at fjerne gerigter! 

 

Yderdøren er en del af din klimaskærm og skal herfor overholde nyeste bygningsreglement. 
Indvendig døre skal ikke. 

Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis