Skifte rammer/tangenter på stikkontakt

Hej alle - fantastisk at der findes et forum til lav-det-selv!!

Vi har lige overtaget hus og jeg finder ud af, hvor dyrt det egentlig er at få et firma ud og skifte rammer og tangenter på samtlige stikkontakter i huset. Så jeg har kastet mig selv ud i det.

Umiddelbart virker det simpelt: Prikke rammer og tangenter ud af kontakten og klikke nye på. Mit spørgsmål går på hvordan jeg ved hvilke jeg skal købe? Jeg har taget 35 billeder af samtlige nøgne kontakter og jeg hører, at nogle hedder 1 og andre halvanden (1,5). Umiddelbart giver det mening når man kigger på dem, men sådan beskrives produkterne ikke hos f.eks. Harald Nybog og Jem og Fix. Så jeg er i tvivl om, hvilke jeg skal ud og købe. Jeg har vedhæftet et par billeder. Det er dem, som jeg skal købe til.

OBS: I forhold til sidste billede med data-indgang hører jeg, at data-stikket nederst burde være i venstre side og at der ikke findes et plastikbeslag til det når den sidder på højre side?

46 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er ikke sikker på jeg forstår problemet, men prøver :D

Til de firkantede køber du rammer til afbrydere og til de aflange køber du til stikkontakt hvis ikke der står andet. En ramme til afbryder passer også til dit lampeudtag og ramme til stikkontakt passer til antennestikket.
Til dem hvor der både er afbryder og stikkontakt køber du en der enten hedder 2½ eller afbryder+stikkontakt

Dem du har der hedder softline 63 hvis du skal have samme model
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Jeg har pillet de gamle af, og piller også rammerne af. Og så skal der bare nogle nye på.

Nu har jeg ikke været i butikkerne og kigge endnu, men som f.eks. Johns777 skriver, så er der numre for de forskellige. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal kigge efter. Jeg troede bare jeg kunne gå ind på deres hjemmeside og kigge efter 1 eller 1,5 og så ville den passe. Men jeg ser ikke 1 eller 1,5 nogen steder. Så det førte mig herind.

Tænker størrelsesmæssigt at de skal passe. Men jeg ved ikke hvad der definerer størrelserne? Og så lavede jeg den fejl, at jeg ikke tog billeder af dem FØR jeg pillede tangenterne af. Så jeg ved ikke om det er 2 tangenter ved siden af hinanden, eller én knap (afbryder?).
Du har en blanding af både 1 og 1,5 og 2,5modul, og det hedder størrelsen altså, og det mener jeg også står nede på hylden i butikken.

Dine stikkontakter er af typen med enkelt udtag, dvs. kun én tangent, du kan jo stadig se på kontakten at der kun er udtag til én enkelt stikprop, ligesom vippeafbryderen, som du godt kan betjene uden tangenten er monteret, er gennemgående, og altså ikke delt i to.

Det samme er gældende for din lyskontakt.

Prøv at kigge nærmere på dem, og tryk på dem, så vil du hurtigt opdage det.


Elektronikteknikeren
Det med størrelserne er standard.
Ramme til afbryder 1 modul
Ramme til stikkontakt 1,5 modul
Ramme til afbryder og stikkontakt 2,5 modul.
Tangenter til afbryder er kvadratisk eller til kroneafbryder to smalle. Du kan se på afbryderen om det er en enkelt eller kroneafbryder. En enkelt afbryder har en rød og en blå knap. en kroneafbryder har en rød og to blå knapper.
Tangenter til stikkontakter er samlede i pakken. Du skal bare afgøre om det er en enkelt eller dobbelt stikkontakt.

fase
Annonce
Men vær meget opmærksom der findes 2 typer af rammer og tangenter… henholdsvis den gamle serie og sen nye serie i fuga. Jeg kan anbefale at gpr i Harald Nyborg de er oftest billigst, og der er nævnt om det er til den nye serie eller gamle… du har den gamle serie i fuga.
Hold da op - masser af brugbare svar. Tak alle sammen. Jeg er totalt grøn på området, som I nok kan læse, så jeg sætter stor pris på jeres hjælp.

@Mfrost - jeg ser nemlig Fuga overalt. Så det er rart du lige bekræfter, at jeg har de gamle. Så jeg går efter de nye når jeg løber ned i butikken.

@S. Fabrin og Gregeren - mega fed oversigt! tusind tak!!

Nu hvor jeg har jer - jeg kom lige i tanke om, at jeg ude på det ene badeværelse har en kontakt til nogle spotlys, som fader ind og ud. Jeg hørte fra en kammerat, at selve kontakten/modul/metoden hedder kip, eller kib, eller kæb, eller noget i den dur - skal jeg være opmærksom på noget i den forbindelse når jeg køber nye tangenter? Når jeg uden tangenter på skal tænde og slukke, så skal jeg skubbe den op og ned hurtigt i ét træk.
Hvis den ikke helt fungere så Det tyder på at der er sat LED spot op og dæmperen ikke er egnet til LED så den skal skiftes til en LED dæmper for at virke efter hensigten, eller udskiftes med en alm afbryder
Og så lige en lille fif når du skal afmontere den gamle rammer så er det nemmeste og hurtigste blot at klippe dem i stykker med en skævbider. Og så husk at slukke for strømmen ude i din eltavle inden du begynder, så du undgår evt. stød
Hej Mesa.
Vi står i samme situation men er efterhånden igennem det hele,
Personligt synes jeg det er KLART nemmest at skrue kontakten ud, trækker den så lidt ud så den er væk fra væggen, så tager du en ligekærv og vipper rammen fri ved de 2 punkter du kan se imellem ramme og kontakt, husk at afbryde strømmen på tavlen først, når så rammen er fri, så er den på bagsiden af kontakten, der kan du dreje den lidt på skrå så kan den tages af uden du behøver at afmontere ledningerne. Samme måde får du de nye på. Det tager ialt ca 4 min pr. Kontakt. Fik metoden vist af en elektriker.
Og dine rammer ligner mine på nær dine er hvide hvor jeg har stålmetallic, det er dem der hedder fuga softline 63. Softline er den serie hvor du har den runding i siderne. Jeg kiggede også i Harald Nyborg men de havde kun den nye model, den skal du ikke gå efter, da du ikke får den monteret på dine kontakter. Jeg har købt alle mine ved Vvs-eksperten. De har både rammerne og tangenterne. Det er egentlig ikke så indviklet og der er en ret god forklaring af det på deres hjemmeside.
Ift dæmper så vil jeg sige du skal afmontere det og istedet få en alm tænd sluk kontakt sat i. Dæmper og Led pærer arbejder desværre ikke altid godt sammen, heller ikke selv om dæmperen er beregnet til led og pæren er dæmpbar. Jeg er ikke elektriker men snakkede med en der sagde at uanset hvad så fungerer det ikke optimalt. Hvis du vil kunne dæmpe så køb istedet nogle smart pære der kan dæmpe direkte fra pæren. Vi har skiftet dem alle til Eglo Connect, og er super glade for det, nu kan vi både ændre kelvin, vi har en super præcis dæmpning, vi kan slukke enkelte pære hvis vi kun ønsker nogle af dem er tændt, opsætningen af dem var super nem, vi kan styre dem både via tlf og fjernbetjening og vi kan nemt ændre hvilke pære fjernbetjeningen skal styre, det gør man simpelt i appen, og så har vi også købt en af deres stik kontrollere så vi via samme app kan styre cirkulationspumpen til varmt brugsvand, ligge dagsmønster ind for hvornår den skal køre og nemt slukke den når vi ikke er hjemme, også via wifi. Det fungerer super godt. Men der er også andre brands, blandt andet Philips hue, men det jem og fix har er vist også godt ligesom Ikea’s system af smartpære vist heller ikke er helt dumt. Men tag lige et kig på det, undersøg hvilket mærke du kan lide og hvor du kan få det tilbehør du vil have, og begyndt så at køre med det i stedet, du vil virkelig ikke fortryde det.
Der er yderligere 36 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også