LED spots placering i køkken/spiseplads

Jeg skal for første gang have monteret spots. Det er i et nyrenoveret køkken, som er aflangt og med spiseplads.

Jeg har valgt LED med 60 grader spredning til hele køkkenet (pt. ønsker min bedre halvdel ikke en pendel over spiseplads hvilket jeg er bekymret for vi fortryder).

Jeg har planlagt at spottene skal forbindes i 3 grupper, men jeg forventer kun at køre dem i 2 grupper (så har jeg mulighed for at få det splittet senere hvis vi fortryder 2 grupper)

Gruppe 1 : "arbejds" belysning
Gruppe 2 : Gangareal
Gruppe 3 : Spiseplads (og arbejdsbelysning når halvø benyttes til madlavning)

Gruppe 1 og 2 samles i første omgang i en gruppe, og styres sammen
Gruppe 3 skal kunne styres separat, og give hyggebelysning over spiseplads

Gruppe 1 sættes med 68cm mellemrum, enten 50 eller 55 cm. fra væg. Jeg set her på forum at 55cm er ideelt, men ved at benytte 50cm, kan spot monteres midt i en række i profilloftet hvilket nok er lettest og pænest.
De 68 cm mellemrum passer med at starte med spots symetrisk ift. den 80cm.væghængte emhætte, og herfra at kunne undgå lægterne i loftet.

Gruppe 1 og 2 sidder symetrisk ned igennem rummet til spisepladsen.

Gruppe 3 spots sidder så lidt anderledes, da der er et spring på 80cm fra gruppe 1 spots til gruppe 3 spots, og de 2 spots yderste over spisegruppen sidder forskudt for gruppe 2 for at kunne placeres lidt ind over over bordet.

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Billede med afstandsindikering
Lidt trekantsberegning viser at lysspredningen fra 60grader spots med min loftshøjde, giver lysradius fra spots på bordpladen på ca. 85cm.
Tænker arbejdsbelysning skal tættere på væg, for du ikke skygger for dig selv når du arbejder - vil sætte dem 30cm fra væg. Husk og vælg en lyskilde med en Ra værdi på 95 eller over, giver en mere naturlig farvegengivelse, ellers kommer et stykke kød til og se tarvelig ud 😉
Jeg er uenig med din bedre halvdel...
Løsningen kan være, at du sikrer der er mulighed for at eftermontere en pendel, I lampestedet, I nærheden af spisepladsen🙂
Sørg i det mindste for at de kan dæmpes..

Enig, med Martin, i afstand til væg, mine er 35cm fra væg, de skal ikke længere ud, hvis ikke jeg vil skygge for mig selv.
Ra-værdien er også vigtig.

Antallet er vist fint. Det er lettere at dæmpe/skifte til svagere pærer, hvis du føler der er for meget lys, end at montere ekstra spots, Hvis du havde for få, fra start🙂
 


 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Bliver der ikke mørkere områder på gulvet midt mellem “række” 1 og 2?
Det er jo cirkler hvor lysintensiteten er lavere yderst i radius, det er jo sikkert derfor du har valgt den lavere afstand mellem enheder i rækkerne 1 og 2.
Jeg ville nok lave en testopsætning uden huller i loftet.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Vedr. afstand fra væg havde jeg faktisk en ide om at de skulle placeres tættere på væg, men så belyses emnet man arbejder med fra den forkerte side, og den side man kigger ind på er i skygge. Sweetspot må være så langt fra væg som muligt for at få lys på den “rigtige” side, men uden hovedet skygger. Jeg besøgte lige min nabo som har spots 24cm fra væg, og det duer ihvertfald ikke.

Vedr. pendel over spisepladser er tanken med de 4 spots netop at der senere kan monteres en pendel i midten.

God pointe med skygge mellem række 2 og 3. Måske skal der køres endnu en række ned gennem rummet (det er dog ikke voldsomt bredt rum).

God ide med en testopstilling.

​En bekymring er også den manglende symmetri ned gennem rummet.

Annonce
Du vil også blive glad for at kunne tænde lyset i flere afdelinger.
At tænde hele molevitten bare fordi du lige skal hente en kop eller ha' et glas vand midt natten, er måske "overkill" og nærmest irriterende.
I vores køkken har vi 3 tændinger, så vi kan styre hvor meget eller hvor lidt lys der er brug for.  
Men ellers giver jeg de andre ret i at du skal passe på med at skygge for dig selv, bare fordi OCD'en siger at spottene ikke sidder lige i loftet  Du står aldrig og kikker op i loftet, men derimod på din bordplade eller stegepande... 
Og at RA værdi er sindssygt vigtigt så maden ser "rigtig" ud. Husk at man også spiser med øjnene     


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
PinkHenrik skrev den 29-12-2021 11:16:26

Du vil også blive glad for at kunne tænde lyset i flere afdelinger.
At tænde hele molevitten bare fordi du lige skal hente en kop eller ha' et glas vand midt natten, er måske "overkill" og nærmest irriterende.
I vores køkken har vi 3 tændinger, så vi kan styre hvor meget eller hvor lidt lys der er brug for.  
Men ellers giver jeg de andre ret i at du skal passe på med at skygge for dig selv, bare fordi OCD'en siger at spottene ikke sidder lige i loftet  Du står aldrig og kikker op i loftet, men derimod på din bordplade eller stegepande...
Og at RA værdi er sindssygt vigtigt så maden ser "rigtig" ud. Husk at man også spiser med øjnene     

Trådstarter skriver jo netop at han vil lave installationen til tænding i tre sektorer.

Til et natligt e.l. besøg i køkkenet kan jeg anbefale en PIR e.l. der tænder nogle få lamper f.eks. under overskabe.

Alle besparelser omregnes til fl. rødvin👍
Kan se det er SHARP 5,5Watt med RA>98, så de burde vel være ok med farvegengivelsen.

Starter med 2 sektorer, begge med dæmp. der er ingen overskabe, så Pt. benytter vi de 2 LED i emhætten til hyggebelysning om aftenen, og nogle gange står de tændt hele natten. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis