Justering af bordrundsav Dewalt DWE7492

Hej,
jeg har givet mig selv en lille julegave i form af en bordrundsav Dewalt DWE7492. Jeg har her i juledagene fået den pakket ud og her i dag gået i gang med at justere den, men her er jeg løbet ind i et lille problem.

Først har jeg skiftet til en anden klinge 48T og justeret hældning så det er på plads. Herefter gik jeg i gang med at justere anslag til lange snit og placerede anslag på knopper i midten og kørte helt ind mod klingen. Her ramte anslag klingen i den ene side og gabte lidt i den anden. Dette justerede jeg til uden problemer og gjorde det samme med de andre.

Men herefter løb jeg så ind i problemer - når jeg kørte anslag ud forbi rillen til geringsanslag, så flugtede rille og anslag til lange snit ikke, men anslag til lange snit flugtede med klingen.

Jeg dykkede ned i manuelen og fandt ud af at klingen også kunne justeres og gik i gang med det - problemet er så bare at den kun kan justeres i den ene ende, som så drejer bageste del af klingen en smule, men den kan ikke justeres nok til den side den skal til for at flugte med riller til geringsanslag.

Er der andre herinde der har den samme sav, eller kan komme med nogle råd til hvordan jeg får det hele justeret korrekt? Måles der fra klinge til rille er der cirka 1 mm forskel på for- og bagkant af klinge - og den skal justeres i den retning, hvor den ikke kan komme længere.

Her er et par billeder af anslag mod klinge for- og bagfra- dette efter klingens bagende er kørt så langt mod modsatte side af anslag som den kan, og anslag flugter med klinge.

Og her er anslag flyttet ud til rille til geringsanslag, hvor man så kan se et lille gab på bageste side:

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ved ikke præcist hvordan man justerer denne type sav, men normalt starter man med justere til, så klingen flugter med de 2 “miter slots” (de 2 noter i bordet). Når dette spiller, justeres landet ind, så det flugter med de 2 miter slots.

Du kan evt søge på “table saw setup” på youtube.
​Jeg er sikker på at du ikke er den eneste der har oplevet problemet med dene savtype 🙂


Med venlig hilsen

Anders

@Anders - tak for svar. Lige bortset fra at jeg er gået i gang i lidt forkert rækkefølge, så er det også der jeg nåede til.

Problemet jeg har er når jeg vil justere, så klingen flugter med de 2 "miter slots", så er det ikke muligt - det er kun den ene ende (bagkant) af anordning med klingen der kan justeres - når jeg forsøger at justere den så klingen flugter, så er det ikke muligt at flytte den langt nok til siden til at det flugter - den mangler cirka 1 mm mere.

Justering af landet efterfølgende virker meget simpelt, så der bør ikke opstå problemer :)  
Øv hvor træls. Måske du kan file et af justeringshullerne lidt større, selvom det ikke burde være nødvendigt. Alternativt må du kaste den i nakken af forhandleren, og bede om en, der er bedre justeret

Med venlig hilsen

Anders

Ja det er meget underligt - jeg blev stædig og tog en omgang mere og nu er den ok - ikke helt i skabet, men væsentlig under 1 mm nu.

I manualen er der kun nævnt justering af klingen på bagsiden af saven, men da jeg fik den tippet op på højkant for bedre at kunne se, så var der et tilsvarende beslag mod forsiden, rigtig godt gemt væk. Da jeg fik løsning det her, kunne jeg også justere mod forsiden.

Beslagene har sådan en justeringsbuffer på cirka 5 mm, og de står i hvert sit ydrepunkt nu (modsat hinanden) og nu er klingen næsten lige. Jeg tænker måske at tage et par billeder og sende til dewalt kundeservice og spørge hvordan jeg får den helt i mål :) 
Lige et lille input. Jeg har netop købt samme sav, og har gennemgået diverse indstillinger. Det slør der er i vinkelanslaget har jeg løst ved at bore 3 huller, skære 5 mm gevind og  skruet 3 stk. 5 mm pinolskruer i. Altså ind i siden af føringsskinnen, så er det muligt at justere på skruerne, så skinnen/anslaget er 100% vinkelret på klingen uden slør i rillen. Alternativer er at købe et lidt mere prof anslag evt med gradjustering i en form for tand krans, som letter indstillingen af bestemte vinkler. Måske er det et ønske til en opgradering senere, men de fleste laver nok alligevel en eller anden form for 'slæde'. 😉
En anden ting er at alle de steder jeg har søgt inspiration før valg af sav, anbefaler at afstanden mellem klinge og land er en anelse større bagerst end forrest, da man så undgår at emnet klemme mellem land og klinge, med fare for kick back. Sådan var min sav justeret ab fabrik. Jeg har dog bemærket at specielt Amerikanske Youtubere justerer klinken så den er 100 % parallel med klingen, men hvorfor? Det er jo afstanden forrest der bestemme snitbredden og ikke den bagerste afstand.
Jeg har netop anskaffet samme sav og er ved at justere den ind. Først savbladet til "miter"slots, så parallel-anslaget til klingen. Jeg har også bemærket at den fra fabrik er indstillet med større afstand bagest, og har i første omgang beholdt den indstilling.
Men jeg synes det giver lidt problemer med at styre lange 45 graders snit, det er som saven forsøger at skubbe emnet væk, så det ender med lidt slinger.
Iøvrigt søger jeg flere råd om finjusteringer, ​

Det skal helst passe.
1 st. step er at justere klingen er 100 % lodret, 2. nd. step er at justere den så klingen er parralle med den rille (Venstre) hvor vinkelanslaget skal køre i, og det er altid samme tand på klingen man måler på, altså marker en tand, drej klingen så denne tand er forrest og helt nede ved bordpladen, tag målet, drej klingen så den markerede tand er lige over bordpladen bagerst og tage et mål, disse 2 mål skal være præcis det samme om muligt. 3 step er så at justere landet, så det enten er 100% parallel med klingen (igen målt til samme tand forrest og bagerst), eller så der er en anelse større afstand bagerst end forrest. Jeg foretrækker det sidste, da det alligevel er afstanden forrest der bestemmer bredden på emnet. Der er jo også rimelig god logik i dette, da tænderne bagerst jo er på vej op, så hvis de får fat i kanten af emnet risikere man at emnet bliver kastet op eller forud.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis