Fjernvarmeanlæg: Computeren ønsker 50 grader i radiatoren, men kan kun opnå 40

Det lader til, at det specielt er, når udendørstemperaturen er lav, at dette forekommer, og jeg forstår ikke hvordan det hænger sammen, hvis min hypotese er rigtig:
Når det er koldt udenfor, så registrerer computeren det via udendørssensoren, og beregner at fremløbstemperaturen til radiatorerne bør være 50 grader, men den aktuelle temperatur når ikke højere end 40. Det vand, som leveres ind til varmeveksleren er 70 grader, og vandet i vandhanerne er fint varmt.
Kan det have noget at gøre med, at huset er dårligt isoleret, så radiatorerne "beder" om mere varmt vand end anlægget kan følge med til at levere? Eller er det bare tilfældigt, at mine observationer peger i den retning? Jeg havde en vvser på besøg, og han sænkede hastigheden på cirkulationspunmpen fra 3 til 2 uden at det gjorde en forskel.
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er dine radiatorer varme ved afgangen? Hvis de er det tyder det på at radiatoren arbejder for fuld tryk. Kører fyret hele tiden, eller stopper det ind i mellem?
Temperaturen på det varme vand bør du sænke til mellem 50° og 55°, så du undgår kalkaflejring i varmtvandsbeholderen.

fase
Radiatorerne er kølige ved afgangen. Har ingen anelse om, hvordan man ser, om fyret kører - det er en fjernvarmeanlæg. 
Du skal tværtimod hæve hastigheden på pumpen, hvis du har problemer med at få varme nok ud af din veksler.

At vandet der løber fra radiator er koldt, tyder på god afkøling, dvs. der er sikkert arbejdsrum til at hæve hastigheden i systemet, uden at du bliver straffet på afkøling.

Hvor stor en del af radiatorens flade er kold?

Elektronikteknikeren
Tak for svar.
Det er vel de nederste 10 procent af radiatorerne som er kolde eller kølige. De går gradvist fra varm til køligere over hele overfladen. 

Jeg er lidt forvirret mht pumpens hastighed. Både ved højeste og mellemste hastighed har jeg oplevet problemet.

Annonce
peteres skrev den 22-12-2021 21:10:15

Tak for svar.
Det er vel de nederste 10 procent af radiatorerne som er kolde eller kølige. De går gradvist fra varm til køligere over hele overfladen.

Jeg er lidt forvirret mht pumpens hastighed. Både ved højeste og mellemste hastighed har jeg oplevet problemerne.
Kan du holde temperaturen i rummene, når pumpen kører på trin 1 eller 2? Hvis du kan holde varmen i rummene, og du får et krav fra automatikken om højere fremløbstemperatur, kan det skyldes en forkert kurve i indstillingen af ventilen. Dine radiatortermostater reguler også vandmængden gennem radiatorerne for at holde den indstillede temperatur. Du er sikker på at displayet viser fremløbstemperatur og ikke returtemperatur?

 


fase
Ligemeget om pumpen står på 2 eller 3 (har ikke prøvet 1), så bliver der småkoldt i rummene når disse to ting sker samtidig:
1. udendørstemperaturen falder til ca 0 grader eller under
2. Fremløbstemperaturen kun er ca 40 grader (og man kan se at computeren ønsker 50)

Ja, det er fremløbstempearaturen på billedet (Idag er den 39, ønsket er 56).
Returtemperaturen er 30 grader, så vi afkøler 39-30=10 grader.

Hvis jeg skruer op for termostaerne på radiatorerne (de står på 3 normalt), så sker der bare det, at radiatoren bliver lige så varm/lunken ved afløbet som ved indløbet, og det er vel ikke godt for afkølingen af vandet i systemet?

Hvis du skruer lidt op for radiatortermostaterne, vil du opleve at radiatorerne bliver varme over det hele, indtil termostaterne selv skruer ned før gennemstrømningen. Det er kun, hvis radiatorerne er varme over det hele altid, at det går ud over afkølingen.
Hvad er fabrikatet på din regulering?

fase
Øh... her er lige et billede af hele skabet. Der er både Grundfos og Danfoss.
Da vi flyttede ind for et år siden var der iøvrigt et problem med computeren (den med det grønne display), så den fik vi skiftet. Den stod (ifølge VVSeren) og slukkede for varmen hele tiden. Så VVSeren fjernede den grå boks, man kan se forneden, hvor der står Danfoss på hovedet. Det resulterede så i, at der kom fuld og uhæmmet varme til radiatorerne, indtil vi fik en ny computer og satte boksen på igen. Så vidt jeg forstår, så styrer computeren den grå boks, som så trykker mere eller mindre på en ventil, som ligner dem, der også sidder under termostaterne på hver radiator, så jeg tænker også om det kan være den, der driller.
Jeg skal nok have VVSeren til hjælpe mig, men han har bare travlt med andre kunder.

Vi fik en anden vvser til at justere flowet i fjernvarmevandet ude fra gade; det hjalp. Og vi fik også justeret computerens varmekurve.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis