Belysning i køkken-alrum

Hej med jer

Feedback ønskes på vores første skitse til belysning i nyrenoveret køkken-alrum. Rummet i stueplan er ca 50m2, 3m til loft med gennemgående spær, huset er fra 1942. Hvad siger I til denne tegning? Vi er som mange andre i tvivl om især placering af spots - bliver det grimt, er der for mange, hvad med korrespondance i de forskellige zoner osv. De små kryds på tegningen er spots, cirkler med kryds er pendel, halvcirkler ved vægge er væglamper

del gerne jeres erfaringer og håber skitsen giver mening
Bedste hilsner derude, Christian 

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Personligt kan jeg ikke lide spots. De giver et kedeligt lys med slagskygger. Og da du har pendler ved alle arbejdsområder og borde, kan de undlades helt. Jeg har spots i mit loft over arbejdsområdet i køkkenet, men bruger dem aldrig. Mine pendler er nok, og giver meget bedre lys.

Lys i arbejdsområdet i køkkenet bør betjenes tættest muligt på hvor det skal bruges.
Væglamper på en korrespondance og lys over spisebord på en anden korrespondance. Afbryderne placeres ved dørene, således at alt lys pånær arbejdsområde betjenes uden at man skal gå gennem rummet. Sådan ville jeg nok gøre det, da det passer til mine behov og måden jeg bruger lys på.

Andre har nok andre meninger, og derfor kunne det være en ide at overveje, om lyset ikke skal være forberedt til en form for smartbelysning. IHC, Wiser, Hue etc. Dvs. sørg for at der er lampeudtag med fast spænding alle steder, hvor der skal være lamper, og få monteret programmerbare betjeningstryk ved dørene. Så har du fuld frihed til at lave om på det senere, hvis det viser sig at dine behov er noget andet end du havde forventet.

Selv har jeg en bevægelsesføler til at styre lyset i arbejdsområdet. Om man kan lide det, er nok en smagssag.

Hvis muligt, så vent med at montere spots til du er sikker på du har brug for dem. Der kan forberedes til dem, ved at trække kabler/rør og lave en tegning af, hvor de ligger. Så har du muligheden for at montere dem, hvis behovet opstår. Det er nu engang lettere at lave huller til spots, hvis der er brug for dem, end at lukke huller fra eksisterende spots, som der ikke var brug for.
Jeg vil også overveje andre muligheder end spots. De giver et meget ujævnt lys og mange skygger.
Du vil få et langt mere behageligt lys i rummet med nogle lyskilder der har større areal ift. punktlyset fra spots.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis