Efterisolering af fladt tag: isolering uden på vs Kingspan mellem spær

Hej LDS

Jeg går med nogle overvejelser, hvor jeg gerne vil have jeres input til min idé.

Kort fortalt, så går jeg løbende og renoverer vores hus fra 1963 med fladt tag (dvs. taget har svag hældning men syner fladt). Det er en buildup-konstruktion (set nedefra): loftbeklædning, forskallingsbrædder med meget utæt dampspærre hæftet på (den bør vel i princippet slet ikke være nødvendig her...), spær med isolering mellem, 5-6cm afstandslægte oven på spær, ventilationsspalte, brædder med tagpap oven på.

I energirapporten foreslås den klassiske løsning med, at der efterisoleres uden på, hvorefter den nuværende tagpap da vil fungere som dampspærre, og ny pap brændes oven på.

Mit spørgsmål: Kan jeg i princippet ikke lige så godt beholde den nuværende "tagtykkelse", og så isolere med Kingspan 2x100 mm mellem spær i takt med, at jeg udskifter lofterne i rummene?

Der er i dag 100mm sammenfaldet isolering mellem spær, som ikke slutter særlig tæt. Men spærhøjden er 200mm + der derefter er de ca. 5-6cm til ventilation.

Min nye konstruktion vil da være: loftbeklædning, dampspærre, forskallingsbrædder, spær med 2x100 mm Kingspan Kooltherm K12 mellem, og så afstandslægten + brædderne med tagpap.

Det vil jo give en isolering, der nærmest svarer til 360-380 mm isolering. Men jeg kan overse noget?

Årsagen til idéen er, at jeg da selv vil kunne klare efterisoleringen løbende uden et kæmpe tagprojekt, og at jeg slipper for forlængede lysninger til ovenlys mv. + den ikke særlig kønne forhøjede "sternkasse", hvis vi kan kalde den dét.

Nuværende tag har en estimeret restlevetid på 15-20 år til orientering. Men loftet er temmelig koldt. Isoleringen slutter ikke tæt, så når det blæser, så blæser det faktisk direkte ned gennem denne og på loftbeklædningen. Det må være en energisluger. Der er også meget synlige kuldebrosmærker på isoleringen, de steder jeg har fjernet loft. Men ellers knastørt.

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvad endte du med? Jeg har selv en stue med helt fladt tag (tagpap) og ikke meget plads. Vi skal lave nyt loft og er i tvivl om jeg må bruge kingspan, og om der skal være luft, eller om jeg må fylde helt op?

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis