Udløb af tidsfrist for udbedring af 1-årsgennemgang, ny byg

Hej

Vi er rendt lidt i en hårknude med vores entreprenør på et nybyg projekt og håber at kunne få lidt råd så jeg ikke laver en fodfejl der ender med at placeret ansvaret hos mig.

Vores valg af byggefirma gik bla. på research af tidligere projekter samt renommé, der var ikke noget der stak negativt ud på nettet / folk der kendte nogle der havde benyttet dem tidligere. Det meste er også gået fint gennem design/bygge/overdragelsen.

Baggrund:
  • Vi har tegnet en totalentreprise kontrakt med et mindre byggefirma (mener de opførte 50-75 huse om året) for opførelse af nyt hus i januar 2018.
  • Huset blev overtaget Juni 2019
  • 1 års gennem gang blev planlagt i tide og arrangeret til ~juni 2020, dette blev udskudt til oktober 2020 grundet covid-19.
  • 1 års gennemgang blev udført og vi rendte alle mine punkter igennem hvor stort set alle blev accepteret, disse blev noteret og senere anerkendt af byggefirma.
Jeg kan ikke umildbaret se kontrakt typen vi har, den hedder blot Totalentreprise kontrakt, vi har en længere sektion vedr. mangler der bla skriver:
1. "Mangler der påvises ved afleveringen, skal afhjælpes vederlagsfrit senest ved entreprenørens 1. service besøg, der afholdes senest 8 uger efter afleveringen, forudsat vejr forholdene er til det jf ABF§43"

2. "fra arbejdets aflevering og til og med afholdelse af entreprenørens 2. servicebesøg, som finder sted 1 år efter jf ABF§59 0g 60 er entreprenøren forpligtet til, uden vederlag at afhjælpe mangler, der er en følge af fejl, der kan lægges ham til last, og ikke er begrundet i slitage ved brug, eller manglende vedligeholdelse, f.eks. imprægnering af træværk og murværk m.m. bygherre har pligten til almindelig vedligeholdelse"

3. "entreprenøren har ret til at afvente udbedring indtil servicebesøgene, medmindre fare for væsentlige funktionsmangelskade kræver omgående udbedring"

4. "efter 2. service besøg kan bygherren kun påberåbe sig mangler, som er en følge af forhold, der kan ligge entreprenøren til last"

5. " Entreprenøren skal have tilendebragt afhjælpningen inden en rimelig tid, med mindre manglerne efter foranstående kræver regler kræver omgående udbedring" 

Det har gået meget trægt med at få udbedret punkterne men med regelmæssig opfølgning mail/telefon er vi roligt kommet gennem listen gennem flere besøg fra håndværkere, dog er det over sommeren gået helt i stå og jeg endte med at sende entreprenøren en mail hvor jeg skrev nedstående:

"En opfølgning på nedstående, venligst send en tidsplan for færdiggørelse af resterende punkter senest 15-Oktober-2021.

Modtager vi ikke en plan, der ligeledes overholdes, vil vi 8 uger efter (10-December-2021) engagere en tredjepart med henblik på udbedring af resterende punkter på jeres regning."


Eneste respons var de undrede sig over mailen da deres servicemand ville komme dagen efter for yderligere udbedring, desværre have han ringet tidligere på dagen og afmeldt besøget da han var blevet sendt på noget andet og kunne ikke sige noget om hvornår han ville komme igen. Den besked gav jeg tilbage til kontoret, men ingen respons.

Jeg fortsætter løbende med at følge op og ender med at blive bedt d. 19 November 2021 om at sende listen over manglende punkter igen så det manglende arbejde kunne vurderes. Listen sendes men der kommer ikke svar retur hverken pr telefon (lagt besked på telefonsvarer) eller pr. mail.

Nu har vi så passeret d. 10 december som var den deadline jeg gav og spørgsmålet er så:
  • Hvordan går jeg videre her fra?
  • Er vi ikke langt ud over rimelig tid på trods af der har været langsommelig skub i processen... Jeg kan se termen "rimelig tid" kan tolkes meget bredt...

Jeg kan nemt hyre en tredie part ind og udbedre de resterende punkter, men hvordan sikre jeg mig at vores byggefirmavil refundere udgiften og holde mig skadesløs? Vil foretrække at undgå involvering af advokat/retsligt opgør.

Den åbne liste ser sådan ud, der er ikke meget, men er dog bekymret for punkt 3 og 5 omkostningsmæssigt...
  1. Udbedring af maling omkring roset på yderdør indvendig/udvendig efter fejlmontage
  2. Flækket mursten på hjørne mod mark
  3. Udbedring af fuger i facademure (overflade smuldre, konklusion er for meget vand i afvaskning)
  4. Elektriker kunne ikke gøre noget ved åbningerne mellem afbryder ramme og mur hvor den grønne dåse kan ses, nogle forslag?
  5. Dør på 1.sal kollidere med karm i toppen, døren hænger ikke, overligger ser ud til at være sunket, der er revner om overlægger i gasbeton hele vejen rundt på begge sider af væggen, døren kan til tider slet ikke lukkes. (midlertidig udbedret så dør er funktionel)


6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg tror umiddelbart dit besvær og din risiko ved at hyre 3. part ind langt overstiger gevinsten - med mindre du vil prioritere at blive færdig, og risikere at betale for det.  Det kan hurtigt blive meget besværligt og langtrukkent. "rimelig tid" er jo også et lidt svært begreb - nu er der corona udbrud igen, frosten gør det vanskeligt at reparere muren, etc. Jeg siger ikke, at du ikke har en fair pointe, men det får du bare ikke nødvendigvis ret af.

Prøv at give dem en chance til - ring til dem og sig det som det er. I forbeholder jer retten til at få udbedret fejllisten ved 3. part. som skrevet i mail af..? Giv et overslag på pris og tilbyd dem at gøre tingene selv, hvis du får en skriftlig aftale med dato. Du kan jo overveje, at tilbyde dem at gøre det inden for 3 måneder, hvis de har mere luft senere. Det er stadigvæk bedre, end at gå rettens vej. Og så foreslår jeg, at du optager samtalen - det behøver du ikke fortælle dem, så de ikke bliver alt for defensive - og ja, du må gerne optage en samtale du selv er part i, og du må gerne bruge den som bevis og du behøver ikke oplyse modparten at du optager samtalen. Gem den til senere, hvis det hele kører surt. Det er jo den mulighed du har, når nu de ikke vil svare dig skriftligt. 

Jeg ville bekymre mig mest for overligger problemet. Det kan være du bør engagere en byggesagkyndig. Den burde ikke bare lige synke. Enten er trykket fra et spær ovenpå meget højt, eller også er der noget mere graverende galt - enten at tagkonstruktionen arbejder for meget, eller at der er utilstrækkelig forstærkning i gulvet. Går væggen ned til underetagen? hvad led står den på ift. undergulvet/spær? Har du billeder?

Mvh Troels
Det er også det jeg frygter...

Ja jeg skal have snakket med dem om de næste skridt, når det lykkes mig at komme igennem på telefon.

Væggen går på tværs af huset hen over garagen så den hviler kun på etage dækket der er understøttet ved ydergægge. Etage dækket er opført med beton elementer der også går på tværs af huset i samme retning som muren. hvordan etage dækket er opbygget op til gulvniveau ved jeg ikke men skørtet  ved trappen er ~80cm høj.
Da de var ude og kigge på døren var deres mand nogen undrene...

hmmm...umiddelbart ser det ud til at der er pudset stramt mellem dør og beton. Det er jo lidt et problem i sig selv, hvis der ikke er en buffer i form af en blød fuge. Træ arbejder. Du risikerer at alle døråbninger sprækker, hvis de er lavet på samme måde.

Hvis du er heldig, så er det det der er problemet, for det er rimeligt let at fixe, ift. svagt gulv eller bevægelser/tryk fra taget - men det ene udelukker jo ikke det andet - og jeg syntes måden dørrammen er skæv på indikerer at problemet er noget andet eller mere. Det kunne være (men det er gætterier) at dørrammen har sat sig, og overliggeren har fuldt med. Overliggeren skal hvile på væggen og ikke dørrammen. 


Mvh Troels
Ja der er kun en "pynte gummifuge" mellem karm og gasbeton. Alle er lavet på denne måde, vi har indtilvidere ikke set revner ved karme nogle steder i huset.

Vi må få kigget nærmere på døren og se hvordan vi skal gå videre.

Fik kontakt til byggefirmaet igår men blev desværre mødt med en besked der gør afslutning bliver noget anderledes end ventet. De forventer at blive erklæret konkurs på mandag grundet en længerevarende principiel retssag... De henviser til vores 10årige byggeskadeforsikring. Jeg har haft en kort dialog med dem og aftalt jeg skal anmelde skader når jeg ved hvad udfaldet bliver mandag.
Ulempe her er de kun vil håndtere kritiske konstruktionsfejl, så de resterende kosmetiske fejl vil jeg da kunne stryge fra listen og udbedre for egen regning.

Det efterlader så nedstående på listen hvor der vil være koblet en selvrisiko på 12.000kr / skade på, ved flere skader vil der blive beregnet en samlet selvrisiko på mindre en 12.000kr/skade...

  1. Udbedring af fuger i facademure (tænker de vil forsøge at afslå denne og anse som kosmetisk, på trods af det vil blive nævnt i en tilstandsrapport ved salg går jeg ud fra?)
  2. Dør på 1.sal kollidere med karm i toppen, døren hænger ikke, overligger ser ud til at være sunket, der er revner om overlægger i gasbeton hele vejen rundt på begge sider af væggen, døren kan til tider slet ikke lukkes. (midlertidig udbedret så dør er funktionel)

Jeg afventer mandag...
Er der i totalentreprosekontrakten tilknyttet en ABR 89 eller 18 kontrakgrundlag? Evt. AB 92 eller 18.
Jeg påtænker at de har stået for udførelse af tegninger, byggetilladelse m.m. Når det er en totalentreprise?

Kig de konkurs? 

Med venlig hilsen
Martin H.

Bygningskonstruktør / Energikonsulent
Skitsering - Byggeansøgning - Udbud - Tilsyn og byggeledelse.
Projekt,- projektering- og byggeledelse.
Arkitektfirmaet ARKIdesign ApS
Er kun faldet over ABF referencerne nævnt i indledende tråd. Vil det ændre noget med en AB reference?

Korrekt de har stået for alt.

Ja de blev sat under konkurs behandling midt januar, jeg har indgivet mit foreløbige krav til kurator, tvivler dog på der vil være meget tilbage til mig når boet bliver gjort op…
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis