Afslutning af dampspærre ved Skamowall-væg

Hej,

Jeg har fået lavet nyt loft og skal have efterisoleret loft med papiruld, og der skal lægges en dampspærre. Jeg har samtidig fået sat Skamowall på væggene.

Min konstruktion er nu som vist på tegningen, hvor Skamowall-pladerne går lidt over lofthøjde og loftet, så går ind til disse.

Mine spørgsmål er:

Hvordan ville I afslutte dampærren her? Vil i hæfte dampspærren på Skamowall-pladen, eller skal den gå ud over denne og helt ud til tremplen?  

Papirulden lægges i 450mm og den vil derfor gå ud over Skamowall-pladen og ud på den kolde side, hvilket jeg tænker er fint - men skal der så også dampspærre helt der ud?

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg tror jeg ville hæfte dampspærren på skamowall blokken. Det ville du også gøre hvis det var en murstensvæg. Umiddelbart tror jeg dog næppe det vil have den store virkning om man gør det på den ene eller anden måde. Dampspærre skal jo forhindre fugtigt luft fra opholdsrummet at komme ud i konstruktionerne og jeg kan ikke se fordelen i at have den bagved skamoblokkene hvilket da nok også skulle have været gjort inden skamowallblokkene kom op - sådan man kunne klæbe på ydervæggen.
Jeg vil lade dampspærre gå hen over skamopladen, og videre ud, men fuge den til toppen af blokken, som så vil agere en slags vindspærre. husk at den evt. blot ville kunne lægges på den del af isolering som flugter med toppen af væggen, da dampspærre gerne må ligge op til 1/3 inde i isolering, set fra den varme side.

Elektronikteknikeren
Tak for svarene og de gode ideer og argumenter! Jeg valgte at lade den hæfte den på "indersiden" af skamowall-blokken også fordi blokkene var savet i varierende højde, og det ville være bøvlet at hæfte på toppen af dem uden "huller".

Der burde være tæt for rumfugt nu, men min tvivl har også været om de kappilaraktive skamowall-plader kunne finde på at suge fugt ud under papirulden uden om dampspærren. Min konklussion blev, at papiruldens fugttransport-egenskaber måtte være nok til at tage sig af dette. Det håber jeg så holder stik, hvis det sker :)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis