Hej
Jeg har et Bosch ta 211 e gasfyr. Det virker som om gasfyret virker fint men vi har ingen varme i radiatorer.
Eller det har vi så nogle gange, de sidste 3 dage er varmen kommet på ved 7:30 tiden og slået fra igen i løbet af tidlig eftermiddag. Vi har dog med vilje sat den på at den konstant skal varme huset op. Ydermere virker kontakturet ikke til at indstille tid på.
Vi ringede til det firma vi har serviceaftale med, de sendte en mand ud som konkluderede at vi skulle have skiftet ekspansionsbeholderen (det kostede lige 1000 kroner).
Så har vi haft en VVS'er ude til at skifte ekspansionsbeholderen, og til stor overraskelse har vi stadigvæk ingen varme.
Da vi tændte op for fyret var der meget lavt tryk på beholderen, men vi har fyldt vand på af 2 omgange og der ser ud som om trykket er fint nu (ligger imellem 1 og 2). Vi har luftet og motioneret radiatorer.
Jeg håber der er nogle kloge hoveder som kan hjælpe - minus graderne udenfor kan godt mærkes.