To rum lagt sammen men har forskellige højder gulve

Ideer til bedste løsning søges.

Vi har købt et hus hvor vi har væltet en væg mellem køkken og stue. Nu vil vi lave gennemgående gulve (gulvene er købt og er massive fyrtræsplanker 12,5 cm brede). I takt med at væggen er væltet har vi valgt at udbygge køkkenet en smule, ved at tilbygge nogle køkkenskabe ind i den gamle stue.

Problemet er når vi skal lægge gulv – der er nemlig niveauforskel fra køkken til stue. Mellem 3 og 4 cm - køkkenet er lavest. Vi vil meget gerne undgå at hive det gamle køkken ned, da det skaber noget bøvl i forhold til rørføring, og flugtning af bordpladen og vindueskarm. Vi vil også gerne undgå at hæve køkkengulvet med de 3-4 cm da arbejdshøjden i køkkenet så bliver lav (men måske er det den bedste løsning).

Er der nogle gode løsninger på dette? Hvis vi laver et decideret trin, ved vi at folk vil komme til at snuble over det, og vi er i tvivl om man kan lave en ”rampe” som er funktionsdygtig.
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det afhænger helt af hvad I kan leve med. I kan sagtens få en overgangsliste, enten i træ eller i alu. Pga. højden skal den nok være forholds stor, så den ikke bliver for stejl. Det er en god ide, at lave den i noget andet materiale eller farve end gulvet, så folk kan se det. For beboerne bliver det hurtigt en vane. Men ikke for gæster.  

3-4 cm lavere bordhøjde kan være træls, hvis i ender i 84-85 cm og I generelt er høje (hvis jeres bord flugter med vindueskarme nu, og huset er af ældre dato, så har i sikkert ikke for meget at give af)

Alternativt kan I jo "bare lige" banke noget af højden i stuen. Men den "letteste" og bedste løsning hvis det skal gøres plant, er altså at løfte køkkenet. Det bliver I gladest for i længden, selvom det lyder til, at I kommer til at skulle leve med forsænkede vinduesplader ift. bordplade. 

Mvh Troels
Har du set hvorfor gulvet er højere i stuen? Måske er det fordi der er lagt et andet gulv over noget ældre gulv, så du måske kan fjerne et lag gulv fra stuen og det derefter bliver plant med køkkenet. 
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Gulvet i køkkenet er de oprindelige gulve fra 30’erne. I stuen er der lagt gulvvarme med beton. Så det er ikke muligt lige at fjerne et lag gulv i stuen. 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis