Unidrain: Rørføring hos underbo

Jeg er startet på et større renoveringsprojekt af en lejlighed på Christianshavn. Planen er, at jeg bl.a. skal have udbygget badeværelset, så der bliver plads til et separat brusekabine. Dertil skal der selvfølgelig laves afløb, og det er her, jeg har en lille udfordring.

VVS'eren jeg er i dialog med, mener at der skal laves rørføring hos min underbo, så der kan laves et unidrain afløb. Det undrer jeg mig over, da jeg tidligere har udbygget badeværelset med brusekabine i en anden identisk lejlighed i samme bygning, og her skulle der ikke laves noget hos underboen.

Kan det virkelig passe, at det er nødvendigt at skulle ned til underboen for at lave unidrain? Det undrer mig, da gulvet i brusekabinen jo kommer i niveau med resten af badeværelset (badeværelsesgulvet er hævet ift. resten af lejligheden). Burde der ikke være plads nok? Er det måske en løsning at hæve gulvet yderligere? Afløbsrør er jo lige ved siden af kabinen.

Det skal lige siges, at jeg ikke har forstand på håndværk eller VVS-arbejde, men jeg undrer mig blot, da jeg tidligere har lavet samme renovering i en af nabolejlighederne, og her skulle der ikke gøres noget nedenunder.

Jeg håber, I kan hjælpe!  

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
VVS'eren jeg er i dialog med, mener at der skal laves rørføring hos min underbo, så der kan laves et unidrain afløb. Det undrer jeg mig over, da jeg tidligere har udbygget badeværelset med brusekabine i en anden identisk lejlighed i samme bygning, og her skulle der ikke laves noget hos underboen.
Tag kontakt til den VVS'er, som lavede det badeværelse i den anden lejlighed. Han kan sikkert lave det uden at komme hos underboen.

fase
Hvis etagedækket er båret af træbjælker, er det muligt at det kan laves oppefra.

Hvis det er beton hele vejen igennem, skal du nok ned til underboen.

Elektronikteknikeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis