Det kan du formentlig godt, men det er faktisk svært at høvle det helt lige, når høvlen ikke er større. Derfor vil der også efterfølgende være en del slibearbejde.
En rystepudser er i mine øjne beregnet til fint slibearbejde, ikke til noget hvor der virkelig skal tages fat.
Så efter en gang høvl tror jeg, at der bliver brug for en gang grovslibning, hvor jeg ville starte med noget slibepapir i korn 60 eller 80. Der ville jeg så hellere håndslibe i stedet for at bruge rystepudser, idet de cirkulære bevægelser tydeligt vil kunne ses og vil kræve meget efterfølgende slibning for at fjerne disse ridser. Grovslibning på langs (og kun på langs) ad årerne vil aldrig give de samme problemer. Alternativt kunne man bruge en excentersliber, da de også tager hårdt fat (men sådan en har du nok heller ikke).
Det er jo snart jul, så hvis du har tålmodighed, så ønsk dig en båndsliber i julegave. Efterfølgende vil du ikke kunne forstå, at du overhovedet har kunnet undvære den. Den er virkelig anvendelig i mange forskellige sammenhæng.
Sluttelig ang. brug af elektrisk høvl - hvis du vælger det, skal du være helt sikker på, at dine høvlejern er virkelig skarpe.
Når det er så hårdt træ som bøg, så er der risiko for oprivninger (huller) i træet, hvis ikke de er skarpe nok, eller man går for hurtigt frem, idet træet jo ændrer struktur undervejs. Man skal forsøge at høvle med årerne, men kan ikke undgå også at høvle mod dem, idet de vender sig undervejs på så lange stykker, ikke mindst hvor man kommer tæt på steder, hvor der har været knaster. Det vil være ærgerligt at få oprivninger, som kan være flere millimeter dybe.
Jeg indsætter et billede som meget forenklet viser problematikken. Det skal forstille en planke set fra siden hvor de tynde linjer viser åreretningen. Den røde pil viser høvlretningen på overfladen af planken.
Under pilen kan man se, at man høvler med årerne, idet årerne går op mod overfladen så man høvler i deres retning.
Ved pilens spids er årerne dog pludselig lodrette og herefter vender de, således at resten af vejen vil man høvle mod årerne, og derved risikerer man oprivninger.
Det kan f.eks. være hvor der er en knast, men årerne kan også pludselig vende retning af andre årsager.
Det kan jo være svært at se åreretningen, idet man normalt bedst kan se den ved at se på plankens side, og dine planker er jo limet sammen, men strukturen på overfladen viser dog også meget om retningen.
Hvis du ser på dit billede og vælger den planke hvor penselhårene ligger på, så er åreretningen på den planke fra oven og mod bunden den, at det første stykke høvler man med årene og derefter vender de, så man høvler i mod årerne. Vendingen sker ca. midtvejs nede.
Her er det dog ikke så kritisk, da man kan se, at årerne stadig er stort set næsten lige. Det er mere kritisk når de visse steder står mere lodret end på denne planke, hvilket de vil gøre ved knaster eller knastlignende steder.
Umiddelbart ser ud til at de planker der er anvendt er mere eller mindre knastfrit, men hvis man f.eks. tages den 5. planke fra højre side og går lidt under midten, kan man se nogle årer som trækker mod højre både fra oven og for neden, hvilket tyder på, at der et sted længere mod højre har været en større gren.
Et typisk sted hvor der kan være nogle årer som går lidt i alle retninger, men med en skarp høvl og i langsomt tempo, tror jeg ikke det vil give problemer, men træet kan være hårdere der, end på resten af pladen, således at høvlen måske ikke tager lige så meget af der, som på resten af pladen, hvilket så giver en del efterfølgende slibning for at rette forskellene ud.
Går det galt kan du dog normalt altid få rettet fejlene - det kræver dog, at du så investerer i en båndsliber
Kurt B. Andersen