Et RGB farverum er et additivt farvesystem baseret på RGB farvemodellen. Forestil dig tre selvstændige lyskilder med hvert deres farve - rød, grøn og blå. Hvor to lyskeglerne mødes (additiv farveblanding) opstår der nye farver (bl.a. komplementærfarver). Dem gemmer vi til lidt senere.
Hvor de tre selvstændige lyskilder mødes opstår hvidt lys, fordi hvidt lys består af lige dele rødt, grønt og rødt lys. (i teorien, for i virkelighedens verden er der en overvægt af enten rødt eller blåt). Det gemmer vi også til lidt senere.
Man kan også mere enkelt sige, at et farverum er alle de farver der kan genskabes i et billede på grundlag af ovenstående lyskilder. Farverummet definerer altså de farver der kan reproduceres i et billede, med der er forskel på en skærm og et print.
sRGB er spektret der bedst vises på en skærm. Adobe RGB har et større spillerum der bedst egner sig til print da det er de færreste skærme der kan gengive Adobe RGB større spillerum korrekt. sRGB er også det farverum de fleste kameraer som standard er indstillet til fordi langt hovedparten af billeder vises på en skærm i jpeg format.
Da Adobe RGB har et større farverum end sRGB, kan Adobe RGB konverteres til sRGB, men ikke omvendt. At en skærm kan gengive 65 mill. farver eller x antal % af farverummet er irrelevant uden kendskab til udgangspunktet. Der er forskel på om fotoet som udgangspunkt er optaget med et Zeiss objektiv eller en mobiltelefon, hvor linsens optiske egenskaber bedst kan sammenlignes med en børnenes hinkesten.
Det forklarer hvorfor misforholdet mellem digitale foto og print. Samarbejdet om fagudtryk mellem ingeniørerne der udviklede systemerne og grafikerne der havde den solide faglige baggrund gik desværre galt på et tidspunkt. Det er stadig uklart om den procentvise optegnelse der oftest henvises til omfatter arealet eller omfanget. Det arbejder vi stadig på at få løst, men ignoranterne forstyrrer desværre stadig og forsinker arbejdet, og der er arkitekter den helt store stopklods. Deres eneste bidrag er tågede verdensfjerne teorier udtænkt på en fimset cafe over en lunken cafe latte.
S.Fabrin har gjort en interessant iagttagelse som jeg sagtens kan genkende: Tvivl om forholdet mellem foto og print.
Til print anvendes komplementærfarverne YMC da kilden ikke er lys, men pigmenterede farver som tilbageholder lys (subtraktiv farveblanding). Det har også praktisk betydning for menigmand i farvevalg til bl.a. vægge, lofter eller andet i boligen. Det betyder at komplementærfarver altid vil tilbageholde lys i mindre grad end de additive farver.
Farver bør eksempelvis i boligen, som har interesse i dette forum, vurderes ud fra rummenes placering. Et nordvendt rum har dagslys domineret af lang spektret lys (rødt). Det har alle nok selv oplevet ved de lange spektrede (røde) solnedgange som igen indikerer at subtraktive farver oftest giver et bedre resultat målt i lumens.
Emnet lys er enormt som jeg langt fra dækket, så jeg vil foreslå der stilles specifikke spørgsmål som jeg vil forsøge at svare på efter bedste evne.