Nyt skur/bygning til opbevaring

Jeg har brug for lidt inspiration og sparring på et tidligt stadie af byggeprocessen. Ja, faktisk er jeg slet ikke gået i gang endnu. Vi er i gang med flere forskellige byggeprojekter, OG ifm mit arbejde laver jeg midlertidige "skrammel-/byggelegepladser" - begge dele fører til en vis ophobning af forskellige byggematerialer :-)

Derfor har vi brug for noget opbevaring, primært af større materialer (paller, bjælker, plader, brædder, rør osv).

Jeg forestiller mig noget imellem et traditionelt haveskur og en lade :-) Heldigvis har vi plads nok på vores ca 4 hektar. Måske 30-40-50 m2 eller i den størrelsesorden?

På den ene side skal det ikke være en alt for dyr bygning, men jeg vil på den anden side selvfølgelig heller ikke bygge noget ubrugeligt skrammel.

Den nemmeste og billigste løsning vil velsagtens være at bygge et skelet på punktfundamenter, beklædt med klink eller 1-på-2, med fliser på jorden som gulv og et let tag med fx tagplader af stål/plastic. Uden isolering og dermed selvfølgelig også uopvarmet.

Spørgsmålet er, om ikke det kan være tilstrækkeligt til opbevaring af den slags materialer, hvis det er godt ventileret? Eller vil jeg fortryde, hvis jeg ikke isolerer hele vejen rundt, laver fast gulv osv?

I første omgang vil jeg bare gerne lige høre, hvad I tænker jeg skal være særligt opmærksom på, samt for/imod den nemme løsning :-)

0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis