Som privat bygherre er man ofte på herrens mark hvis man ikke har erfaringen og udstyret med en kritisk sans. Det er ikke uden grund man siger, at det første hus bygger man til sine fjender. Det andet til sine venner og først det tredje hus til sig selv.
1: For hovedparten af håndværkerne gælder det om økonomi (deres egen). Så snart sidste rate er betalt, er al fokus på den næste opgave. Det er deprimerende hvor få håndværkere der indrapportere til de respektive ERFA-grupper der er sat i verden for at højne kvaliteten, men det er endnu mere deprimerende hvor mange private bygherre der lader sig narre af nettes forførende vildfarelse om fatamorgana løsninger, fremsat af en fantast bosat i en obskur republik øst for paradis.
Der hvor jeg kommer fra, kalder vi dem bramfrit dummere end politiet tillader, fordi de tørre eget ansvar af på andre. Mange private har ikke forstået for hvad begrebet bygherre indebærer af juridiske og økonomiske konsekvenser.
2: Arkitekter er er uduelige. De bygger ikke for mennesker, men for at imponerer hinanden. Der findes efterhånden flere arkitekturpriser end arkitekter, men det sikrer dem selvfølgelig omtale helt uden jordforbindelse. I dag er arkitektuddannelsen som kemisk renset for faglig baggrund, hvor det tidligere var en overbygning på en håndværksmæssig grunduddannelse.
For at gøre ondt værre, skal en håndværker der i dag drister sig til at søge ind på arkitektskolen gennem en bedømmelsesudvalg der vurderer udelukkende ud fra akademiske kriterier. Gæt hvilken faglig baggrund bedømmelsesudvalget har?
At arkitekt løsningerne er voldsomt overrepræsenteret i Byggeskadestyrelsens opgørelser over fejl, sjusk og manglende faglig indsigt i forbindelses med nybyggeri forbigås i pinlig tavshed. Gæt hvem der sidder i administrationen over ansvarsfordelingen?
3: Offentlig regulering og optimering af bygningsmassen er overladt til djøferne, men de løser ikke opgaver - de skaber dem. Læs de sidste ændringer på området, og du vil opdage at det administrative lag er voldsomt overpolstret uden den kedelige hard core forskning der burde ligge til grund, men det er selvfølgelig mere behageligt at befinde sig på en fimset cafe på en generøs SU, og formulerer sig på new speak og røverlatin end, "gys" - på en rigtig arbejdsplads.
For dig betyder det, at alle ansøgninger, sagsbehandlinger, indsigelser, hvor flere er åbenlyse overflødiger fordyrer byggeriet inden første spadestik overhovedet er foretaget. Du er reduceret til offerlam helt uden rettigheder.
Er det rimeligt at eksempelvis Dansk Naturfredningsforening, som en privat forening automatisk har indsigelsesret hvis du vil opfører et ydmygt drivhus der kræver høring? Hvornår fik en privat organisation den magt uden det var underlagt et demokratisk forløb? Rigtigt gættet - vi kan takke djøferne for det demokratiske misfoster.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.