Vask af alupersienner

Hej
Vore hvide alupersienner trænger til at få fjernet støv,  og persiennen fra køkkenet er noget fedtet.
Jeg har planer om at tage persiennerne ned, lægge dem på en stor melaminplade på havebordet og vaske dem blidt med varmt opvaskevand. Derefter spules med haveslangen.
Men  hvordan tørrer jeg dem bedst, for lamellerne har Tendens til at klistre sammen.Det kan jeg undgå ved at tørre dem hængende. Måske skal jeg bare hænge dem op igen før jeg pudser vinduet. Jeg har 12 persienner.
En bedre ide efterlyses. Jeg har da tænkt på bare at købe nye, men det er ikke i orden!
Ingeborg

Når lysten driver værket
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg tog en gang vores med i bad   
Jeg lavede en "pind" de kunne hænge i og så sprøjtede jeg dem til med grundrens og lod dem hænge et par timer.
Så gik jeg i bad med dem og spulede dem grundigt med bruseren. Derefter fik de lov at hænge natten over i bruseren og så tørrede jeg dem over med et viskestykke og hængte dem på plads igen. 

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Når du tørrer dem, skal det gøres med udstrakte og fastholdte snore, da de ellers kan krympe.
Hej PinkHenrik
Vores 160 cm standard badekar er desværre for kort til mine 140 cm brede persienner, så med 12 stk, bliver det en langsommelig affære. Forklar lige, hvordan du lavede den pind, som du hængte dem i.
Ellers er jeg tilbøjelig til at stå ude på terassen med det - eller inde i garagen, hvor der er afløb for vand.
Jeg er vist for grundig, idet jeg havde tænkt at vinduer og gardiner skulle vaskes samtidig med at persiennerne rum for rum skulle gøres rene. Men jeg kan da vente med at vaske vinduerne, for af erfaring ved jeg at der sprøjter en del vand fra de vaskede persienner, når man efter vask hiver dem op og ned - for at frigøre sammenklæbede lameller.  Jeg venter stadigvæk på en anden løsning.

Når lysten driver værket
Persienner vaskes lettest i en stump tagrende passende til persiennernes længde. Brun sæbe, lunkent vand og en opvaskebørste klarer resten. Tørring foretages som flere har foreslået - lamellerne adskilt fra hinanden.

Hele molevitten arrangeres på terrassen så efterspuling med haveslangen foretages uden problemer. 
Nu har jeg en rimelig stor brusekabine, så jeg lavede bare 2 lægter der kunne ligge diagonalt af på toppen af de 2 vægge og så bandt jeg persiennerne fast med et par strips til lægterne.
Min persienner var ca 120 brede og der var kun 2 af dem.
I dit tilfælde kan jeg godt se at der er noget mere arbejde   

Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Annonce
Tak foer svaret med lægterne. Vi må kunne lave sådan et arrangement i garagen. Vores brusekabine er muret helt op til loft.


Når lysten driver værket
Hej, det endte med  den trælse langsomme måde: køkkenbordet med melaminplade blev forlænget med et tilsætningsbord. Badehåndklæder ovenpå. persiennen trukket ud så langt bordet rakte og så blev hver lamel vasket enkeltvis. Først den ene side, så den anden side. Badehåndklæderne tog imod vaskevand og snavs fra den først vaskede side. Nu er alt som “katteskid i måneskin”. Ret besværligt, så til sommer må jeg finde ud af at hænge dem op på nogle stolper og spule dem i fuldt udtrukket længde.

Når lysten driver værket
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også