Ny pejseindsats, Meteor, Morsø, Hwam eller?

Hej

Jeg søger råd, vejledning og erfaringer til valg af pejseindsats i en nuværende åben pejs (som ikke bruges). Vi flyttede i hus for 2,5 år siden, som skal have en større tur over tid. Det er svært at varme op når det blæser, og med naturgaspriser på himmelflugt påtænker vi en indsats - både til varme og hygge.

Arealet som skal suppleres med varme er ca. 75m2.

Åbningen i pejsen er 84 cm x 63,5 cm hvis de ildfaste sten fjernes. 56,5 cm dyb.

Jeg har søgt mig frem til Meteor Jupiter 550 XL, Morsø 5660 og Hwam i40/55c, som alle passer nogenlunde i åbningen. Hvad taler for og imod? Er automatikken i Hwam smart, eller bare noget som går i stykker i længden?

På forhånd tak.
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Uanset hvilket mærke du vælger, er en pejseindsat en bastard der udnytter varmen dårligt. Brug kalorierne på at finde en anden løsning, selv om det betyder en større ombygning af pejsen/skorstenen.
Hej Rantzau

Hvad baserer du det på? Jeg læser steder at gamle indsatse var dårlige, men at der praktisk talt ikke er den store forskel i dag.

VIrkningsgraden ligger på 79-82% på de nævnte pejseindsatse, som er nogenlunde det samme på fritstående brændeovne. Konvektionsvarme + akkumuleret varme i mursten vs. fedtsten eller andet materiale på fritstående brændeovne. Er der den store forskel her?

Vi kommer til ikke at fjerne pejsen. Både grundet det økonomiske men også det æstetiske. Jeg er generelt tilhænger af integrerede og tilpassede løsninger, og her vinder pejseindats over en fritstående.
Det baserer jeg på egne erfaringer. Vi fjernede en indsatsovn i pladejern. Det krævede flytning af væg, ny trappe til førstesal med nye røgrør samt understøbning af eksisterende muret skorsten.

Nye indsatse er bedre en gamle, men stadig væsentlig under fritstående brændeovne. En indsatsovn skal have afstand til murværk som nedsætter varmeafgivelsen.

Selv har vi en bilægger ovn i jern med ca. 1cm afstand til mur. Varmeafgivelsen er markant lavere i forhold til vores murede kolonneovn.

Desuden er varmekanalerne støvsamlere i indsatsovne. Efter en sommer hvor ovnen ikke har været i brug, stinker hele huset de første gange der tændes op.
Det baserer jeg på egne erfaringer. Vi fjernede en indsatsovn i pladejern. Det omfattede flytning af en bærende væg 15cm, ny trappe til første sal, understøbning at en muret skorsten samt nye dobbelte røgrør a.h.t. brand. Ligningen gik kun op fordi der samtidig blev installeret et brændekomfur som huset oprindelig var født med hvor røgafgangen til skorstenen kunne benyttes uden større ændringer.

Uden at overdrive, var det temmelig besværligt, men bestemt anstrengelserne værd.

Indsatsovnen er erstattet af en bilæggerovn i jern med ca. 1cm. afstand til mur for ikke murværket skal sprække grundet varmen. Til sammenligning afgiver vores murede svenske kolonneovn en væsentlig bedre varme til det omgivende murværk da afstandskravet er mindre grundet samme materialer.

Indsatsovnes varmekanaler er støvsamlere. Efter en sommer hvor ovnen ikke har været i brug, stinker hele huset af brændt støv de første gange ovnen tages i brug. Det gælder også de nye ovne jeg har oplevet i nærområdet.

Jeg har forståelse for dit hensyn til det æstetiske, men indsatsovne som konstruktion er af nyere dato der ikke har plads i nogen stilart.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis