Nedfælde messingplader i køkkenbordplade

Hej!

Jeg vil gerne nedfælde 2mm messingplader i et køkkenbord, så de bliver plane med selve bordpladen. Pladen er lavet af birketræ. Messingpladerne skal side omkring en gammel Høganæs køkkenvask, som er af keramik, og som jeg vil bruge i den her nye plade, og meningen er, at de skal beskytte pladen mod vand lige i nærheden af selve vasken. Især der hvor armaturet er placeret i bordpladen, er det min erfaring, at der nemt samler sig vand, som gør bordpladen grim.
Regner selvfølgelig med, at jeg skal i gang med overfræseren , men vil gerne høre, om I evt. havde nogen råd og noget vejledning til, hvordan jeg bedst griber det her an. Fx hvordan jeg bedst får fræset ud til messingpladerne? Og hvilken lim jeg skal bruge til at lime messingpladerne fast til bordpladen? Evt. andre ting, som jeg skal tage højde for?

Jeg siger på forhånd tak for evt. svar.

Hans

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er jo nok overfræser der er det bedste. Så skal der laves en passende skabelon som overfræsers kopiring kan køre imod. Så  risikerer du ikke  at gå for langt ud i bordpladen. Min erfaring er at det kan nemt lade sig gøre hvis man kører på frihånd.
Der skal så køres fra den ene side på sådan en måde at det er helt færdig fra en ende af. Så har man bordpladens overflade til at styre den konstante dybde.
Alternativ kan man lave en jig skinne som overfræser sidder på på sådan en måde at skinnen kan køre frem og tilbage men hele tiden ligger an på overfladen i begge sider. Fræser kan skubbes hen over skinnen
Og husk at spænde jernet godt fast. Det er ret irriterende at man opdager at jernet har flyttet sig lidt når man er et godt stykke henne.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Tak for et hurtigt svar.
Start fra midten og ud. Det er langt det letteste. Ellers som Erik beskriver. Messing klæbes til træ med kontaktlim.
Tak for din tilbagemelding. Havde tænkt at lave en skabelon med en flytbar styreskinne, som overfræseren kan styres op ad. 
Jeg forstår ideen, men hvorfor messing? Så flytter du jo bare problemet ud til kanten af messingpladen, hvor træet så bliver grønt/blåt/sort.
Rustfrit stål er en meget bedre løsning. Du skal naturligvis vælge en legering der er fødevareegnet (det er messing ikke).

Annonce
Tak for svar. Det skal jeg da granske lidt over dit svar. At det er messing, der er valgt, skyldes primært, at køkkenarmaturet også bliver i messing. Skuffehåndtag er også i messing.
Hvis messing ikke er fødevareegnet, undrer det mig at køkkenvaske sælges i messing og har også set, at man nu kan få køkkenborde, som er messingbelagte. Men jeg vil nu undersøge det her felt nærmere, så endnu en gang tak for din kommentar.
Husk at birk er blødt træ og duskal forsegle alle kanter, da vand ændrertræet og laver store skjolder, som ikke kan fjernes. Så bare træsorten er en udfordring.
Det messing der bliver brugt er coatet. 

 Der er intet der er umuligt, det umulige tager bare lidt længere tid.

Coatings bliver også slidt igennem
Vil i al stilhed bare sige, at flere køkkenvaske altså bliver poduceret/smedet af massive messingplader og ikke er coatede. Se fx dette link her: https://www.designsmedien.dk/emner/design-14/
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 25% rabat på epoxymaling med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også