Hej alle,
Jeg planlægger at skifte mit nuværende loft samt dampspærre (den nuværende er ikke meget værd og ikke korrekt montereret). Jeg skal derfor have det hele pillet ned. Udfordringen ligger så i, at isoleringen på loftet er papiruld - altså granulat. Jeg er i den forbindelse dog lidt bekymret for, om al isoleringen drysser ned i hovedet på mig, når jeg piller loft og dampspærre ned. Det skal bemærkes, at der sidder forskalling oppe under dampspærren, der ligger med 30-40 cm mellemrum. Jeg har fået at vide, at papiruld danner en skorpe, så det burde kunne blive hængende over forskallingen, men er der nogle herinde, der har nogle erfaringer hermed og kan be- eller afkræfte, om den vil blive hængende, mens loft og dampspærre udskiftes?
Det er IKKE en mulighed at lade den gamle dampspærre blive siddende. Og det er heller ikke en mulighed at sætte et nyt loft op ovenpå det gamle loft.
/BJME