Gulvvarme - Shunt vs returventil

Hej,

Jeg har lige et spørgsmål ang. gulvvarme, som bliver opvarmet via et gasfyr.

Vi har en Milton Smartline HR24. Derudover har vi en blanding af både radiatorer og gulvvarme - dog mest radiatorer.

I stuen har den tidligere ejer lavet gulvvarme, hvilket fungerer ganske fint. Jeg ved dog ikke, hvornår det er blevet lavet, men det er lavet på den "gammeldags" facon med returventil. På vores første sal gik vi i sommeren i gang med at lave gulvvarme. Vi laver et rum ad gangen og har indtil videre kun lavet 1 værelse. Dette er blevet lavet via en gulvvarmeshunt.

Jeg har altid læst, at gulvvarme kan nøjes med en lavere fremløbstemperatur end alm. radiatorer. Jeg har derfor forsøgt at eksperimentere en lille smule. Hvis jeg skruer fremløbstemperaturen på vores gasfyr helt ned på minimum, som er 40 grader, så kan jeg fint varme værelset på første sal op med det nye gulvvarme, men ikke gulvvarmen i stuen, da den vil kræve en højere fremløbstemperatur, før stuen bliver tilpas varm. Skyldes dette mon, at stuen er lavet med returventil eller er det bare fordi at stuen er ca. 3-4 gange større end det ene værelse oppe på første sal? Eller mon noget helt tredje.

Et andet spørgsmål er, at på gasfyret kan jeg vælge, om rumopvarmningen er radiatorer eller gulvvarme. Jeg har den pt. på radiator, da der er mest radiatoropvarmning i huset, men hvad vil der ske af ændring på gasfyret, hvis man valgte gulvvarme? Hvis nu man altså primært havde gulvvarme?

På forhånd tak.
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Et bud, uden jeg er ekspert 🙂

Dit vand med shunt  skylles hurtigt rundt, og det giver det mulighed for at have en lavere temperatur (det skiftes hurtigt) end det i stuen, som først lukkes ud (af din returventil) når det er afkølet til et vis niveau.
Det er (som jeg forstår) forskellen.  

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Lyhne har ret. Gulvvarme styret af returtemperatur har mindre komfort end ved anlæg med shunt. Styring med returtermostat kan til kun anbefales til mindre rum.
Jeg vil tro at fremløbstemperaturen fra fyret er mindre ved indstillingen gulvvarme end ved indstillingen radiator. Prøv det.

Søren O
lyhne1 skrev den 23-10-2021 19:58:40

Et bud, uden jeg er ekspert 🙂

Dit vand med shunt  skylles hurtigt rundt, og det giver det mulighed for at have en lavere temperatur (det skiftes hurtigt) end det i stuen, som først lukkes ud (af din returventil) når det er afkølet til et vis niveau.
Det er (som jeg forstår) forskellen.  

 Det er korrekt forstået Lyhne.

Q (Afsat varme) = masse x differens temperatur.
Så 100L/h med 50°C differens temperatur giver samme varmeafkast som 1000L/h med 5°C differens temperatur.
Derfor trådstarters nye gulvvarme kan levere mere varme end det gamle gulvvarme.

Mht. radiator vs gulvvarme setting på fyret, ved jeg ikke.

 

Tak for svar alle sammen, det giver god mening.

Vi vil på et tidspunkt renovere køkken, toilet samt gang, som befinder sig i stueplan, og her er planen at få lagt gulvvarme og få samlet alle rør nede i kælderen, hvor også returventilen i stuen befinder sig. Her vil jeg gerne have monteret shunt også og få koblet stuens gulvvarme på denne shunt. Dette vil vel så betyde, at jeg også vil kunne komme til at køre lavere fremløbstemperatur til gulvvarmen i stuen samt alle de nye rum ligesom oppe i værelset på førstesal? Er dette korrekt forstået? :)
@ Steensen: yes! Jeg øver mig, og lærer hele tiden🙂

@ Menhem: Uden at have set din installation, så ja..
Vi har for nyligt konverteret to rum fra returventil, til shuntstyring.. 


 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Takker mange gange alle sammen! :)
Håber det er ok, at jeg lige kommer med et tillægsspørgsmål.

Hos mine forældre har de ligeledes gulvvarme i 4 rum med returventil. Dog er alle ventiler og slanger samlet samme sted i samme rum. Dog er deres opbygning med støbt beton, hvorimod mit er med trækonstruktion (spånplader). Vil mine forældre ligeledes kunne nøjes med en lavere fremløbstemperatur ved konvertering til shuntsystem, når deres gulvvarme er støbt i beton?
Ja, det kan de godt, beton er dog "tung gulvvarme" hvor træ er "let gulvvarme", hvilket betyder den tunge er langsommere til at regulere op/ned, end den lette, men det betyder også der er en større buffer i materialerne, når der først er varmet op.

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis