Godaften der ude, har lige 2 hurtige spørgsmål til dem der er friske her til aften :)
Vores pillefyr har været slukket over sommeren, og jeg er ved at starte det op igen.
Efter lige at udlufte lidt i denne anledning, kan jeg konstatere at der kun er 0,2bar tilbage på systemet.
Så vidt jeg forstår, behøver jeg ikke været bekymret for mit fortryk i beholderen, da det angiveligt ikke kan måles med vand på anlægget? Jeg kan bare ikke lige fordøje, at dette tryk ikke burde kunne ses på manometret? Så jeg bliver alligevel lidt skeptisk og tøver lidt med bare at fylde mere vand på.
Vi har op imod 10 meter fra beholderen i kælderen, til radiator på 1sal. Er der nogen grund til bekymring?
Og mht. påfyldning er jeg lidt i tvivl om jeg kan anvende denne hvide slange under vvb? Denne slange går jo direkte fra vandværk til varmekreds spiralen i vvb, med en lille ventil der pt. selvfølgelig er lukket.
Men jeg har bare læst mange steder at man påfylder i bunden af fyret, hvor der rigtigt nok også er en nippel med hane til formålet.
På forhånd tak for hjælpen :)
"Det er kun et spørgsmål om at finde en hammer der er stor nok"