Skillevæggen der gør vrøvl

Godmorgen LDS'ere.

Jeg har nogle fine ikke-bærende skillevægge i gasbeton-elementer der desværre er placeret ovenpå betondæk uden sokkel/fundament under. Herunder er der leca... hvad pokker gør jeg nu, når jeg skal have banket betondækket op og få fjernet leca, for at isolere og støbe nyt dæk (med gulvvarme) i  det respektive rum?

Begynder jeg at fjerne "nødderne" vil de vel stille og roligt forsvinde under skillevæggen og dermed fjerne grundlaget den står på. Hvad søren gør jeg?  
Godmorgen LDS'ere. Jeg har nogle fine ikke... Vis hele indlægget
29 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Selv med er udskrab på 5 cm.? Jeg tænker der, alt andet lige, vil være en større risiko for udskridning o.lign. ved en understøbning!? 
ja - du underminerer det stabile bærelag ved at erstatte det på den ene side med løst udlagt isolering.

En anden bruger (Ingenøren) havde en tråd for et stykke tid siden hvor han gjorde rede for problematikken ifm understøbning af kælderfundament - samme koncept som dette bortset fra du kun har en betonplade, glimrende faglig gennemgang som du jo kan prøve at køre forbi din egen ingeniør og/eller murer for at verificere - jeg ville ikke turde gøre det på den måde som du beskriver!

https://www.lav-det-selv.dk/forum/t/239663/s/kaelderudgravning-og-isolering-af

"
Ingenioeren skrev den 07-08-2021 23:21:01

Jabses skrev den 07-08-2021 09:49:30

Jeg er helt enig i jeres betragtninger... jeg mangler bare logikken omkring hvad udfordringen er hvis huset ikke sætter sig... og hvis jeg sløjfer kantisoleringen forestiller jeg mig at betondækket kan "kompensere" for det jordtryk der er.. men er som sagt helt enig i det i skriver.
Dit betondæk vil nok godt kunne optage det vandrette jordtryk, men det er ikke problemet ved din metode.
Det er 2 problematikker.
For det første, kompromittere du konsolideringen af jorden under fundamentet, når du ved siden af dette graver under fundamentets bundkote. Det medfører, at lejringen af jorden lempes og øger risikoen for lokale sætninger i jordmasserne.  

For det andet, så sker der en reduktion af jordens friktionsflader. En del af fundamentets bæreevne ligger i den måde som jorden vil kollapse. Her skal du forestille dig at der sker en bevægelse i jorden, som er fremkaldt af et friktionsbrud - rød linje i figuren. Denne brudfigur sker i den retning, hvor der ved siden af fundamentet er MINDST last. På den ene side har du jordopfyldning, på den anden har du let isolering og et tyndt betondæk. Når du så graver under fundamentet, så reducerer du det effektive areal som bruddet forløber i - og jo mindre areal, jo mindre bæreevne. For ler er denne reduktion 10-20% og for fundamenter på sandet jord er det helt op til 80% reduceret bæreevne.

Det er også derfor du kun understøber i felter af 1m. Hvis du blotlægger hele fundamentet, fjerner du rigtigt meget vægt på den ene side af fundamentet. Friktionskræfterne bliver mindre når du fjerner vægt, og derved reducerer du fundamentets bæreevne. Det var det som skete i den gavl som ev elmand henviser til - hele gavlens fundament kollapsede fordi der var funderet på sandet jord.

""

/BOFH


Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Som der bliver skrevet, så fjerner du det bærende underlag, hvis du tænker på at grave ned ved siden af væggen. Den Leca, der er underlag, kan du være næsten 100 % sikker på løber ud i det hul, du graver. Så du bliver nødt til at stabilisere lecaen, inden du graver ud og evt støber en mur til at stabilisere lecaunderlaget på den anden side. Det kan godt være det tager lang tid, men din timeløn er til at overse.

fase
I vil have mig til at grave kan jeg læse! ;)

Nu prøver jeg en sidste gang… jeg fjerner IKKE leca’en, men blot de 8 cm. beton. Dog skærer jeg en rille på 10 cm. (?) ud fra skillevæggen og lader den dermed stå - understøttet.

Du skriver, at du vil fjerne lecaen. Når du fjerner betonen , fjerner du det, som holder lecaen på plads.

fase
For mig fremgår det, på ingen måde, at Trådstarter har til hensigt at grave i det eksisterende jordlag!

Er enig i, med dem der skriver, at Leca'en vil skride, også kun hvis der fjernes f.eks. 5 cm af det øverste lag Leca, som jeg forstår Trådstarters seneste løsningsforslag.

Er lidt "luren" ved at bruge skum til at holde på Leca'en, pga. trykket fra væg og betonplade.
Ved nævnt/skrevet eksemplet, isætning af dør og brug af skum, er der ikke tilsvarende tryk.

Som alternativ til skum, ville jeg prøve at pumpe flydende ren cement, eller tilsvarende, ned i en række, tilpas store boret huller, langs væggen, så Leca'en under væggen bliver til Lecabeton.
For det første hindre det Leca'en i at "flyde ud".
For det andet bliver Leca'ens bæreevne hævet væsentlig.
Som GSH ganske rigtigt skriver, så er jeg ikke ude i at skulle fjerne jordlag eller for den sagsskyld blotlægge min sokkel. Med mit sidste forslag forbliver LECA'en hvor den hele tiden har været og her har jeg svært ved at se hvordan skillevæggen skal kunne volde udfordringer?

Med LECA samt TF70 rammer vi en U-værdi på ca.0,15 og bibeholder et kapillarbrydende lag på min. 150 mm. under isolering.

Jeg har, på bedste evne, forsøgt at illustrere "løsningen" herunder - fra et sokkel- og skillevægs perspektiv. Jeg beklager de manglende evner i paint...

Bliver der ikke talt forbi hinanden i denne sag? De fleste svar går på at stabilisere lecaen, inden du hugger betonen op. Hvad du derefter gør er en anden sag. Så selvom du skærer betonen af nogle cm. væk fra skille væggen, er der en fare for, at lecaen flyder væk under skillevæggen. Det er ikke en chance jeg ville tage, fordi Leca i løs mål er særdeles levende.

fase
Enig med S.FABRIN i at løs Leca er meget ustabilt. Sagt på en anden måde, det er som at holde styr på en "sæk lopper".

Tilbage til mit tidligere cementforslag.
Jeg ville bore med et ø 50 mm diamant kopbor, skråt ned i kanten af skillevæggen, afstand 30 - 40 cm. Derefter hælde eller pumpe/trykke en cementvælling ned i hullerne og videre ned i den løse Leca.

Som en slags "cykelpumpe" f.eks. et ø 50 mm x 500 mm afløbsrør. Bruge plaststempler fra en 300 ml brugt silicone tube. Plaststemplet passer indvendig i ø 50 mm afløbsrør. Et f.eks. kosteskaft sat i enden plaststemplet, så har man en form for "pumpe".

Evt. starte med ca. 3-4 huller, efter ca 1-2 døgns tid , så brække betonen op og se hvordan cementvællingen har fordelt sig i Leca'en. Evt. korrigerer på konsistensen af cementvællingen og hulafstanden.
Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis