Hej LDS
Jeg skal til at flydespartle gulvet i et værelse. Jeg bruger Marlon H30, og det skal fremstå som færdigt gulv. Underlaget er nystøbt betongulv (støbt for 4 uger siden).
Ujævnhederne er ret svingende pga. jeg fik trykket mine ledere for meget ned hist og pist. Nogle steder skal der 15 mm på, andre steder 5, nogle steder 7, andre steder 12. I snit skal der 10 mm på.
Jeg har 2 spørgsmål (selve processen med primer, pigrulle etc. har jeg styr på):
1/ Ville I dele det over 2 omgange. Dvs. grovafrette det dag 1, så der mangler 3-5 mm hele vejen rundt, og så prime igen + lave finspartlingen med pigrulle og det hele dag 2, eller ville I forsøge at få det jævnt og flot i 1. hug? Her tænker jeg især på, at pigrullen fx ikke dur de steder, hvor der er mere end 10mm, som skal på.
2/ Nogle steder anbefales det, at gulvet får en let slibning inden slutlakering (i mit tilfælde med mat PU-lak). Hvad er årsagen til dette, og er det nødvendigt? Her tænker jeg på, hvis grundlaget er et jævnt gulv uden toppe/lunker.
Mvh. Emil