Belysning på trappe, samt rampe

Hejsa,
Jeg skal have besluttet mig for udendørs belysning til en trappe, samt en rampe til cykler/klapvogn. Arbejdet med at etablere trappen startes om en uges tid. Trappen laves af 12 cm bredde granit kantsten (B:H:L – 12x28x100), som ligger på langs på begge sider af trappen, samt danner hvert trin sammen med en 25x25 flise. Hvert trin bliver 37cm dyb samt ca. 15 cm høj. Hvert trin bliver 150 cm bredt, ekskl. Granit kantsten (modsat tegningen, som er 150 cm bred inkl. granitsten på begge sider). Til højre for trappen laves en 90 cm bred rampe med 30x30 fliser. Trappe og rampe bliver cm 7,5 meter lang.

Min udfordring er at få trukket kabler til belysning, inden disse granitsten bliver sat i beton og dermed er bøvlet at få ledning under. Spørgsmålet er hvilke lyskilder jeg skal installere, og dermed også hvor meget ledning der skal trækkes fra huset til trappen/rampe?

Belysningen skal være ”dæmpet” og kun til formål, at kunne passere trappe/rampe i mørke – Dette bliver eneste lyskilder i området så der skal dog lidt til for at kunne navigere en mørk vinternat.

Jeg vil gerne undgå, af forskellige årsager, faktiske bed-lamper, både i hæk til højre og i bed til venstre for trappe og overvejer derfor LED strips til rampen, og evt spots i trappen, men synes ikke jeg kan finde inspiration på nettet til sådan en løsning. Hvad tænker I?
Hører meget gerne inputs og erfaringer fra lignende.
På forhånd mange tak
/Morten


... Hvad man ikke har i hovedet, må man have.... hjælp til!
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har du overvejet belysningen monteret som lamper monteret i fliserne? For at undgå at grave under betonen, som granitstenene bliver sat i, kunne du lægge et plastrør, der senere bruges til at trække kabel i.

fase
Hej S.Fabrin,
Kan ikke helt gennemskue hvordan det skulle laves? Så vidt jeg kan finde, så bliver det fleste lamper tilsluttet "nedefra", hvilket må kræve at strømledning føres op gennem fliser og af den vej tilsluttes en lampe, som så skrues på flisen bagefter? Alternativet skulle så være at strømledning så føres over flisen, og op over alle trin?

... Hvad man ikke har i hovedet, må man have.... hjælp til!
Min tanke var lamper monteret i et hul i flisen så de var i plan med flisen. Du kan selvfølgelig også vælge lamper, som stikker op over fliserne. Ud fra din tegning er det ikke muligt at se om trappe og fliser er i niveau.
De lamper jeg tænkte på er disse planforsænkede lamper

fase
Spots i selve trappetrinnet er bestemt en mulighed, men samtidigt også besværligt at trække strøm til, da sådanne spots skal serieforbindes og dermed skal stumper af ledning trækkes imellem hvert trin, hvori der skal installeres et spot?

Den foreslået spots er på Zigbee signal - samme signal som philips Hue. Dermed må de kunne styres med en HUE bevægelsessensor og tilkobles det trådløse belysning.

....men jeg hører at du ville vælge spots i denne situation?

... Hvad man ikke har i hovedet, må man have.... hjælp til!
Hvis du ikke vil have at lyset er tændt, når et vist lavt lys niveau er nået, kan du tænde med en PIR sensor i hver ende af trappen. At det er besværligt at trække kabler køber jeg ikke, det skal kun foretages en gang.
Er rampe og trappe ikke i samme niveau, så lyset fra rampen kan give nødvendigt lys på trappen?

fase
Annonce
Tanken var at sætte en LED strip på højre side af den højre granitsten på trappen sådan den LED kun lyser mod rampen.. tror derfor ikke det giver lys nok til at man også kan færdes sikkert på trappen?

Ok på andet...

... Hvad man ikke har i hovedet, må man have.... hjælp til!
SteepLearningCurve skrev den 13-10-2021 15:48:47

Tanken var at sætte en LED strip på højre side af den højre granitsten på trappen sådan den LED kun lyser mod rampen.. tror derfor ikke det giver lys nok til at man også kan færdes sikkert på trappen?

Ok på andet...

 Så sæt en LED strip på begge sider.


fase
Ok, tak for input.
Jeg får taget et valg og vil lægge et billed op når det står færdigt :)

... Hvad man ikke har i hovedet, må man have.... hjælp til!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis