Hovedhane i nyt badeværelse - sommerhus

Hejsa,

Jeg er i gang med badeværelset i sommerhuset på et mindre budget.
Planen er at alle kloakrør og gamle vandrør udskiftes, så der ingen skjulte installationer er i vægge eller gulv og al støbejern/galvaniseret udskiftes med pex. Jeg har gravet gulvet op, og som vist på billederne kan man se at hovedhanen, som løber ud til et vandstik i indkørslen, hvor vandmåleren sidder, er placeret lidt under gulvniveau (i det gamle opbevaringsrum som bliver en del af det nye badeværelse). Den er udskiftet for nyligt pga. en vandskade af tidligere ejer. Mine fordelerrør til al kold/varmt vand kommer til at sidde i et installationsskab i væggen ca. 1,5 meter væk, under varmvandsbeholderen.

Mit spørgsmål er, om jeg kan lade hanen sidde, hvor den er, og fx placere en pvc-grave omkring hanen i flamingoen og betonen, som så stikker 10 cm. over gulvniveau og bliver tætnet med vådrumsmembran osv. og så trække en 18 mm pex til mit fordelerskab derfra, så alle installationer er synlige? Hovedhanen kommer nemlig til at sidde ca. under håndvasken og vil kunne skjules/tilgås i et skab. Er dette en mulighed, eller er der andre alternativer? Det optimale ville selvfølgelig være at den sad over gulvniveau, men jeg er i tvivl, om dette bliver en større omgang såfremt der ikke skal være nogle skjulte samlinger under gulvet.

På forhånd tak

Vh. Joachim

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det bliver praktisk talt umuligt at skifte hanen, hvis den sidder i et hul under gulvniveau inde i et skab.

Jeg ville lave en samling på stikledningen i jorden lige uden for rummet. Dermed kan røret forlænges uden større omkostninger og hanen flyttes til ny placering.
jenshøj skrev den 30-09-2021 16:31:28

Det bliver praktisk talt umuligt at skifte hanen, hvis den sidder i et hul under gulvniveau inde i et skab.

Jeg ville lave en samling på stikledningen i jorden lige uden for rummet. Dermed kan røret forlænges uden større omkostninger og hanen flyttes til ny placering.

 Det giver mening, tak for svaret!

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis