Jeg købte et hus med en uudnyttet førstesal. Denne er nu bygget færdig og taget i brug. Den indeholder værelser og et badeværelse.
Hovedpinen er at jeg ikke har fået det godkendt til beboelse. Jeg har en åben byggesag, og jeg skrev til kommunen hvad det var jeg manglede for at opnå godkendelse, og fik nedenstående svar:
"...der stadig mangler oplysninger som nedenfor:
Hvis du læser byggetilladelsen igennem, er der diverse bilag du skal indsende som FM fra autoriseret VVS eller kloakmester, redegørelser fugt og vådrum, energi/varme ventilation m.m. samt underskrevet teknisk dokumentation hvor du bekræfter at diverse bilag er indsendt og opfyldt.
Når det er indsendt kan der meddeles ibrugtagningstilladelse. Jeg anbefaler at du eventuelt søger tekniker hjælp. "
Helt lavpraktisk - hvad er det jeg skal sende retur for at få denne ibrugtagningstilladelse?
Er der et standard-dokument jeg skal igennem, eller hvad er det?