Skal - skal ikke medregnes..

Kan nogen forklare mig logikken i de her to modstridende oplysninger når man søger info. om bebyggelse - skal et halvtag/overdækket terrasse medregnes eller ikke medregnes? For man kan læse følgende:

1. Arealet af åbne, overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier (udendørs trapper) medregnes ikke i det bebyggede areal. Såfremt sådanne arealer lukkes, skal arealet medregnes i det bebyggede areal.

2. Vær opmærksom på, at overdækkede terrasser også tæller med i bebyggelsesprocenten på lige fod med carporte, garager udhuse og lign.

Sagen er kort jeg ønsker at opføre et skur på 15 m2 - men det betyder jeg netop overskrider 30% bebyggelsesprocenten med tilsvarende antal m2 hvis mit halvtag/overdækket terrasse skal medregnes.
Kan nogen forklare mig logikken i de her to... Vis hele indlægget
17 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Frank Chr. skrev:
Når der er sat priser på - det forstår jeg ikke.?
Det kan jeg sandelig godt forstå at du ikke forstår.
Der skulle stå Når der er sat sider på.
Altså åben terrasse  m.m. medregne ikke,  medens lukkede medregnes. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Trådstarter: Hvor har du teksten i pkt. 1. (dit første indlæg) fra?
Elmand, Fabrin m.fl: Hvor har i reglen om at åbne overdækkede terrasser ikke tæller med i bebyggelsesprocenten fra?

Jeg har lige hentet udskrift fra BR 18, og det må være det der gælder.
Når jeg læser stk. 4, mener jeg ikke der er nogen tvivl om at det overdækkede areal tæller med i bebyggelsesprocenten.

§ 455

Etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager samt altanlukninger, udestuer, forbindelsesgange og lignende.

   Stk. 2. Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Både udvendige og indvendige trapper, trapperum, altangange, installationsskakte og elevatorskakte medregnes dog for hver etage.

   Stk. 3. Til etageareal medregnes ikke:

  1. Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen.
  2. Åbne altaner.
  3. Åbne tagterrasser.
  4. Affaldsrum i terrænniveau.
  5. Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med forskriftsmæssig størrelse samt offentlige beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte.
  6. Hemse med et areal på indtil 4,5 m².
  7. Udvendige trappers og altanganges projektion på terræn.
  8. Udvendige brandtrapper (flugtvejstrapper).
  9. Udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm for enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse.

   Stk. 4. For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure, hønsehuse, åbne overdækninger, herunder åbne overdækkede terrasser og lignende bygninger, medregnes kun den del af arealet, der overstiger:

  1. 20 m² pr. bolig ved etageboligbebyggelser og ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel samt ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse.
  2. 50 m² pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse, og
  3. 25 pct. af bebyggelsens øvrige etageareal ved andre bebyggelser, herunder erhverv og institutioner, dog medregnes garage- og udhusarealer i kælder eller gårdkælder ikke.

   Stk. 5. Etagearealet måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med følgende afvigelser:

  1. I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,50 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.
  2. Ved åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes til den linje, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver.
  3. Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit etageareal, måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge placeret over skel måles til skellinjen.
Jeg vil stadigvæk råde trådstarter til at spørge bygningsmyndigheden til råds.




Søren O
Søren O. I arealvejledning i BBR 6.4 "Åben overdækning (overdækkede terrasser) En overdækket terrasse er en åben overdækket konstruktion, herunder f.eks. også overdækkede indgangspartier og åbent vindfang. Arealet registreres som en særskilt oplysning i BBR. På åbne sider måles efter tagfladen. Arealet af en overdækket terrasse medregnes ikke i det bebyggede areal".

Men samtidig kan man læse at et halvtag (overdækket terrasse) skal medregnes i bebyggelsesprocenten - det er jo i modstrid med ovenover nævnte fra BBR vejledningen. https://www.bolius.dk/bebyggelsesprocent-18310.

Kan I se dilemmaet ?
Ja jeg kunne selvfølgelig bruge (ringe)tid på spørge i teknisk forvaltning (og i bedste fald få et mundligt svar, som måske - måske ikke helt holder vand). Men jeg tænkte der måske var nogen her der var knivskarpe på det område.    
SUK..    https://www.facebook.com/watch/?ref=saved&v=390502352599762
..og der er åbenbart også fagfolk end bare alm. lav-det-selv folk der river sig i håret over tingenes tilstand - her et citat fra arkitekten Helene Chemnitz Bjerregaard.
Hej, Jeg er selvstændig arkitekt og kæmper til daglig med alt det overstående I beskriver ovenfor i mit lille arkitektfirma. Og ja kommunen godkender ikke noget før alt dokumentation er i orden. Hvis det hjælper lidt på frustrationerne så ved jeg at min brancheorganisation Danske Arkitekt Virksomheder arbejder på at få justeret BR18 så dokumentations kravene bliver mindre. Jeg har pt. opgivet at byggesagsbehandle mindre erhversbygninger pga. af den tunge dokumentation. Vi er til tider lige så frustreret som jer borge men jeg håber det bliver bedre.  I kan læse mere her omkring dokumentations kravene. https://www.bygogmiljoe.dk/hjaelp/forside

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis