Forslag til kælder

Hej med jer
Jeg har brug for forslag til hvilken fremgangsmåde jeg skal bruge, når jeg sætter mit vaskerum i kælderen i stand.

Først lidt om huset og projektets baggrund:
Huset er fra 1974 og ligger på en skrående grund. Det er oprindeligt lavet som 2-etagehuse hvor den ene side af kælderen er næsten fritlagt (her er der soveværelser) og den anden ("høje") hvor der er jord næsten helt op ad væggen er der badeværelse samt vaskerum som dette opslag handler om.
Da vi overtog huset for knap 20 år siden fra mine svigerforældre, satte vi kælderen i stand og da vi ikke vidste bedre, så valgte vi at sætte glasvæv på væggene - dette ved jeg godt nu ikke er det smarteste da væggene ikke så godt kan ånde igennem væven. Vi er derfor allerede i gang med at rive væv af alle ydervægge og derefter pudse dem op og derefter male med en maling med lav glans.
Vi fik for en måned siden vand i kælderen (kun i vaskerum) fra en brønd udenfor kælderdøren, og derfor er det et godt tidspunkt at få væven af væggene og sættevaskerummet i stand. Jeg er i tvivl om hvilke steps jeg skal igennem for at gøre kælderen fin igen. Væggene er vaskerummet er lidt våde nu og vi måler den nederste 1/4 til over 30% fugtighed (har ikke en rigtig fugtmåler endnu så det er målt med en til træ). Det skal siges at jeg snart skal lave ny flisebelægning på den høje siden af huset og i den forbindelse vil jeg grave så meget som muligt af ydermuren fri og lave eventuelle skader på sokkelpuds og evt sætte grundmursplader op..
Lige nu har vi sat ekstra varme på i vaskerummet og bruger en affugter til at tørre rummet godt igennem.
Jeg er i tvivl om hvor meget og hvordan jeg skal gøre ved plamager og misfarvninger på væggene og om jeg skal teste og evt afrense for skimmel.

Jeg har vedhæftet et par billeder af væggene.

Bjørn      

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej
Som sådan lyder det ikke til at I har døjet med fugt. Derfor er jeres vægge noget mere tilgivende at arbejde på ift. materialer. Hvis dette ikke er tilfældet er det vigtigste at få modarbejdet fugten i væggene så meget som muligt inden du påbegynder malerarbejde. Dette kan feks være at få lagt dræn rundt om huset. Derudover kan det måske være en meget god idé at få en byggesagkyndig til at kigge på jeres vægge hvis I døjer med fugt.

Derefter vil jeg anbefale dig at male med silikonemaling på dine kældervægge. Den minder ret meget om en silikatmaling udover at være mere bestandig over for smuds og så er den nemmere at male med.
Det bedste du kan gøre for dine vægge er at kalke dem. Er dog ikke fan af den løsning da kalk er afsmittende og ikke ligefrem er den nemmeste løsning.

Kort- og landmålingstekniker

Tidl. Bygningsmaler
Hvis vævet har kunne sidde der i 20 år uden afskalninger må det være begrænset hvor meget fugt der løbende er. Det nuværende niveau skyldes nok problemet med brønden.

Jeg ville være helt tryk ved silikone maling eller silikat efter pudsning. Du kan også godt forsøge med en normal akrylmaling nu hvor vævet har siddet så længe, men det er altså ikke noget man ville anbefale i en kælder. 

Ask
Hejsa
Tak for svarene. Kunne det være en ide hvis jeg sætter skamol plader op?
Det kan du sagtens, men det handler om isolering og ikke så meget andet.

Du bør stadig anvende åben maling (kalk, silikat, silikone) udenpå 

Ask
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også