Til en snart er det værd at kikke på begrebet diffusionsåbent. En del producenter har tendens til at bruge det som en ja/nej ting. Altså en egenskab produktet enten har eller ikke har.
I praksis er det dog ikke rigtigt, der har produkterne en grad af diffussionsåbenthed. Et produkt kan være meget åbent (fx kalkmørtel og silikatmaling) gående til helt lukket (fx ældre akrylmaling).
Mange moderne produkter der kalder sig diffusionsåbne idag, ligger reelt et sted på skamlen der nok kan kaldes begrænset åbent. Det vil jeg fx tro gælder jeres vådrumsmembranen. Det er tæt på umuligt at lave noget hvor den spærre helt for fugt den ene vej men er meget åben den anden vej.
Dertil gælder også at åbenhed falder med antallet af lag og produkter. Selvom du bruger diffusionsåbne produkter hele vejen kan du således godt ende med et lukket resultat fordi du har mange lag på lag.
På den måde har du gang i et lidt svært projekt. Jeg kan ikke se hvordan du kan lave en opbygning med vådrumsmembranen og passende beskyttelse af denne samtidig med at dit resultat er rimelig diffusionsåbent
Det bedste råd (som desværre kommer forsent) er nok at undlade vådrumsmembranen. Dette er tilladt i enfamiliehuse ved tung konstruktion hvilket der må være i din kælder.
Når nu der er lavet membran ville jeg forsætte med spartel, filt mv. og se hvad der sker. Måske holder det længe, men du kan også være uheldig at væggen skaller af nogle år (nok ikke før 4-5 stykker). Sker det må du hugge ned og bygge op med kalkmørtel og silikatmaling uden membran, filt, mv.