Rustbeskyttelse til veteranbil

Hej alle LDS-kollegaer,

Mon nogen af jer har et godt tip til, hvad jeg kan sprøjte i bunden og hulrummene på min Alfa Romeo Spider 1974? Den har kørt i USA, Californien, indtil for få år siden, og har ingen form for undervognsbehandling og sikkert heller ikke noget i hulrummene. Indersiden af skærmene har let overfladerust, og det ser ud til, at der kun har været sprøjtet noget grundmaling på - fra fabrikken, antagelig.

Nu står vidunderet i min carport, som beskytter helt mod direkte regn, men ikke mod fugt og dis, så jeg er nødt til at give den noget rustbeskyttelse af en art. Bilen kommer aldrig ud at køre i regnvejr eller tåge, så det er kun fugt og dis i carporten, den skal beskyttes mod.

Jeg forestiller mig, at det skal være noget meget tyndt og penetrerende, så det ikke blot kapsler rust - og fugt! - inde. Det har jeg oplevet før på andre biler. Man tror, at man har en lækker rustfri vognbund, indtil man opdager hængende lommer af vand mellem rustbeskyttelsen og pladen.

Egentlig havde jeg tænkt mig at blande noget gammelt motorolie og noget dieselolie og sprøjte bilen med det, men måske der findes noget fancy købe-noget, der er udviklet præcist til gamle biler, der er i samme situation som min?

På forhånd tak for jeres inputs.

Mvh.
Hjemmemekkeren 

Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Lad endelig være med at bruge spildolie og lignende.
Jeg har em gammel corolla fra 1999, der har fået Dinitrol, og har ingen rusthuller, der har aldrig været svejset i den, og den køre i alt slags vejr.
Du kan bruge denne her LINK

Du kunne også bruge Prolan det er godt til at standse begyndende rust. men koster lidt mere link

Vi prøver igen, i morgen --
Hej Je_ns og Rantzau,

Tak for jeres inputs. Siden jeg skrev mit startende indlæg i tråden her, er jeg på anden vis kommet frem til, at den tynde Dinitrol, som du Je_ns linker til, nok er det bedste alternativ til min egen dieselolie/spildolie-mixture.

Prolan har jeg både hørt og læst om. Det virker nærmest som et mirakelmiddel - og så er det endda et 100% naturprodukt; fedt fra fåreuld!!! Min bekymring ift. at bruge Prolan er, at det ikke er fugtfortrængende, så hvis der er blot en smule fugt på pladerne, når jeg sprøjter det på, så frygter jeg, at der opstår fugt/rust "lommer" mellem pladerne og Prolan'en. Har I nogen idé om, hvor tør pladen skal være, når man sprøjter det på, hvis man skal undgå disse lommer? Skulle jeg være sikker, så ville jeg stille bilen nogle dage i en garage med affugter, og den mulighed har jeg ikke.

På forhånd tak for jeres inputs.

Mvh.
Hjemmemekkeren

Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
Uanset hvilket produkt du bruger, er det klart bedst hvis billen er helt gennemtør.
For er der fugt i en samling, er der stor risiko for at fugten spærres inde.
Så en periode hvor der er lav fugtighed i luften, og bilen ikke har kørt men stået i carporten, det er det bedste du kan gøre med de muligheder du har nu på denne årstid.


Vi prøver igen, i morgen --
Metallet skal være helt tør. På min Chevrolet blev det påført i en opvarmet garage.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej Je_ns og Rantzau,

Endnu engang tak for jeres inputs, som jo "desværre" understøttede min egen opfattelse af, at bilen skal være helt tør, inden den sprøjtes...

Mvh.
Hjemmemekkeren

Med venlig hilsen
Hjemmemekkeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis