Slagregn trænger ind gennem skorsten?

Jeg har en forholdsvis nyopmuret skorsten(3 år), der sidder i kip - det hele, inkl. inddækning, er lavet af en prof.
Mit problem er, at der ved kraftig regn og blæst trænger vand ind, som så drypper dels fra murstenene, men også fra de bjælker der "bærer" skorstenen, idet vandet siver ned over dem. :?
Kan det være slagregnen, der trænger ind og ned gennem murværker, eller er det mere sandsynligt at der er inddækningen der ikke er god nok?
Hvis det kan være det første, hvilke muligheder har jeg så for at gøre noget ved det?

Jacob
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du angiver ikke hvilken type tagdækning du har, men hvis ellers din skorstenspibe er afdækket med en færdigstøbt betonplade, med fald udaf til alle fire sider og forsynet med en vandnæse, under kanten som rager ud over murværket, kan der ikke komme vand ind.

Men det ene sted, hvor det typisk kan gå galt er, hvor blikkeslageren har sat zinkindækning på det nederste stykke af piben.
Han skraber en fuge ud, hele vejen rundt på piben,eller mureren har undladt at fuge denne . skubber han en ombukket zinkkant ind i fugen,og hvis denne fuge ikke bliver ordentlig fuget til igen, kan der presses vand ind bag ved og sive ned ad skorstenen.

Det andet sted hvor det kan gå galt er, hvor blikkenslageren , inden han monterer sin zinkindækning, lægger en blykrave hele vejen rundt om piben.
Meningen er så, at denne blykrave, skal være så tilpads bred, at den går et stykke op ad piben, hvorefter zinken så monteres, så den overlapper blykraven med mindst 5 cm, samtidig med, at blyet kan nå ud over den nærmeste tagsten og op over den første bølge på denne.
Nu fortæller du, at skorstenen står midt i rygningen, så det er primært på siderne af piben , det kan gå galt.

I de fleste tilfælde, er mureren nødt til,at skære tagstenen til, det passer sjældent med hele sten, hele vejen rundt og hvis denne tilskæring resulterer i, at tagstenens laveste punkt, støder op til piben, og den højeste del, ryggen, er skåret af, skal blykraven føres ud over ryggen på den tilsødende sten, ellers kan vandet også blive presset ind under her.

Jeg har desværre oplevet blikkenslagere, som ikke fik lagt blyet langt nok ud over tagstenen, med det resultat, at vandet løb ind under og ned på loftet.
Tak for svaret - mht. afdækningen af skorstenspiben, er der ikke en plade på, med drypnæse, men derimod en bue af glaseret tegl i skorstenens bredde (to røgkanaler, hvoraf kun den ene benyttes) - således er der fuldstændigt dækket af fra oven, og luften kan gå vandret igennem hen over skorstene i retningen Ø-V.

Kan der være tale om, at det vand, der falder ovenfra på den ½ sten, der er åben, og hvorfra vandet ikke ledes ud via en drypnæse, kan trængen ned genne stenene og ud gennem murværket under taget?

Jacob
Nu fortæller du ikke, om du bruger skorstenen til oliefyr eller brændeovn.
Hvis det er brændeovn, er der brug for væsentlig mere aftræk end hvis det er oliefyr.
Så det vil sige, at det er generelt en dårlig ide´ at dække sin skorstenspibe over. Jeg ved godt, at der flere steder, rundt om i landet, er anvendt glasseret rør på piben, jeg har aldrig selv gjort det, men efter min mening, har det altid været en dårlig ide´, fordi den begrænser aftrækket.
Hvis man endelig vil have sin pibe dækket af, for at der ikke kommer regn ned, bør man anvende en færdig afdækning, som står på fire ben. Næsten alle byggemarkeder har dem på lager.
Den konstruktion du har nu, giver dig helt klart problemer, fordi vandet ikke bliver ledt ud over skorstenens murværk.
Ovenikøbet er det en dobbelt pibe du har, hvor den ene ikke bliver anvendt, så du har et dobbelt problem.
Hvis jeg skulle give et råd, ville det være ;

Du fjerner begge de glasserede rør, så køber du 2 rigtige pibeafdækninger-,jeg mener at de er ca. 86 x 86 cm. de er forsynet med en vandnæse, som når uden for murværket , har hul i midten ca. 23 x 23 cm. og passer til skorstenshullet.
Deudover køber du en alm. betonflise 50 x 50 cm. som du lægger over det hul som ikke bliver anvendt, men husk at lægge en klat beton under hvert hjørne, så den bliver hævet lidt over afdækningen, derved kan der blive cirkulation i skorstenen. Og så sparer du halvdelen af skorstensfejerregningen.
Du skal regne med, at der dannes rigtig meget kondens i en skorsten som kun bliver opvarmet med bygningsvarmen, om vinteren kan der jo være en temperaturforskel på 30 - 40 grader nederst i skorsten og til luften når op i piben.
Her er det ikke det store problem med den skorsten du bruger, for om vinteren, hvor kondensdannelsen er størst, bliver skorstenspiben varmet op, så problemet er minimalt.
Hvis du vælger ikke , at sætte en ny hætte på, er det faktisk den bedste løsning, fordi den smule regn og evt. sne, som kommer ned, fordamper meget hurtigt.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis