Gulvvarmeløsninger uden beton

Hej

Hvilke gulvvarmeløsninger har i, som ikke involverer at gulvvarmen indstøbes i beton?
Der findes jo utrolig mange løsninger med spånplader med varmefordelingsplader, Sundolitt/Jackopor flamingo, Nordic skum (lidt samme princip som Sundolitt/Jackopor). Er der nogen der er smartere som jeg har glemt?

Jeg vil selvfølgelig gerne gøre det så billigt som muligt, men samtidig med en smart og funktionel løsning.

Med venlig hilsen
Jeppe
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Dit spørgsmål er lidt i stil med at sige: "hvilken sav saver bedst, jeg ved der er stiksave, rundsave, fuksvands, nedstryger, har jeg glemt nogen?"

Du er nød til at komme med nogle flere oplysninger, så som hvilket underlag/eksisterende gulv er der? Hvilket gulv skal du slutte af med at have? hvilken varmekilde har du nu? skal gulvvarmen være supplerende eller primære varmekilde? hvilken etage snakker vi om, og er eventuelle underetager dine eller andres bolig?

 

Steensen skrev den 20-08-2021 21:08:04

Du er nød til at komme med nogle flere oplysninger, så som hvilket underlag/eksisterende gulv er der? Hvilket gulv skal du slutte af med at have? hvilken varmekilde har du nu? skal gulvvarmen være supplerende eller primære varmekilde? hvilken etage snakker vi om, og er eventuelle underetager dine eller andres bolig?

 Underlag er hårdt stampet sand (med højt lerindhold) - der er gravet ud i stuen, så der er klar til isolering. 

Til sidst skal der ligge et laminatgulv på Ca. 10mm.

Pt. Sidder der 2 radiatorer, èn under hvert vindue. De fjernes og gulvvarme skal være primær varmekilde i stuen.

Det er i stuen, der er inden underetage. Det er en landbrugsejendom. 
Jamen så skal du blot udlægge polystyren i trykstyrke 250, fra Jackon eller sundolitt for at nævne et par stykker.

Du udlægger mindst 300-400mm afhængig af dybden fra færdig gulvhøjde til jord.

Det bedste sted at placere radon/fugt spærre er imellem to forskudte lag isolering, men dog ikke længere end 1/3 nede fra toppen af. På den måde ligger den beskyttet.
Den skal så føres med op bag fodlisterne hvor den fuges til mur og klemmes fast af listerne.

Alternativt forbindes den med murpap i sokkel.

Herpå lægges dit bærende dæk af gulvspån eller gulvgips, herpå sporplader med varmefordelingsplader, og til slut færdig gulvbelægning.

Elektronikteknikeren
Bare vær ekstremt omhyggelig med afretning, hvis du vælger den nævnte løsning. Det er en dejlig løsning, men du har intet at justere med efterfølgende, så din færdige gulvhøjde beslutter du nu, inden du udlægger flamingo.
Altså skal alle lag være besluttet, inden du begynder opbygning..

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

De andre har svaret ganske formidabelt. Eneste tilføjelse jeg har, er at sørg nu for, at du overholder de mindst 300mm isolering, ellers bliver du straffet når du engang skal sælge hytten.

 

S250/ms250 har en lidt lavere lambda-værdi.. vistnok 33, kontra almindeligt eps, 37. tykkelsen kan du selv regne ud, derfra😀

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Opdatering af hvad vi gjorde:

Vi endte alligevel med at købe S250 fra Sundolitt, så vi var sikre på at det ville holde mange år frem. Det var en dyr fornøjelse, men fungerer rigtig godt. Afretningen af sand under isolering skal være nærmest milimeterpræcis og man skal bestemme højden på færdigt gulv allerede der. Vi har nu fået lagt gulvvarmepladerne ned og det er bare blevet super godt :-)

Tak for de mange gode råd!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis