Gulvvarme: Betonlag vs. "flydende" gulv direkte på isolering

Hej LDS

Jeg er igang med at grave terrændæk væk i vores stue, så jeg kan få etableret gulvvarme og lagt nyt gulv.

Jeg står nu i den situation, at jeg er kommet i tvivl om den "traditionelle" løsning med gulvvarmen i betonlag er den rigtige løsning.
 
Det der umiddelbart taler mig fra, at vælge betonlag:
Jeg har meget begrænset erfaring med flydebeton
Jeg skal grave længere ned i det eksisterende terrændæk
Vores hus er lidt kringlet i forhold til at få betonen ind i stuen
Det er nemmere at styre gulvvarmen når det ligger i spånplader med varmefordelere
Det virker nemmere at lægge spånplader og "klikke" gulvarmeslangerne ned i disse.

Jeg har snakket med flere forskellige leverandører af Sundolitt. Nogen mener at S150 er nok, hvis opbygningen er:
Berry Alloc Klikgulv
Tyndt lag pap
Tynd spånplade
Spånplade med udfræset plads til rør og varmefordelingsplader
Radon- og fugtspærre
Sundolitt S150 (lagt i forbandt med 2 x 150 mm)
Plant terrændæk

Jeg kan dog se på Sundolitts hjemmeside at de selv anbefaler S250MX til lige netop dette. Men der er jo også en væsentlig prisforskel.

Er der nogen af jer der har erfaring med at bruge Sundolitt S150 uden betonlag?
Og har i generelt nogle for og imod "flydende" gulv, som beskrevet ovenfor vs. traditionelt betonlag?

Med venlig hilsen
Jeppe

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du har helt ret i at gulvvarme lagt i beton ikke altid er det smarteste, i de fleste tilfælde vil det være nemmere og billigere at lave et gulv med spånplader direkte oven på Sundolit. Der er dog et forhold jeg vil gøre opmærksom på, som jeg fornemmer ofte bliver overset, nemlig at hvis du har et velisoleret hus med et stort vindueareal hvor solen skinner ind ad, vil solen varme et betongulv op i løbet af dagen og afgive varme i løbet af natten og altså fungere som et varmebatteri, den effekt har du ikke med en let konstruktion med kun isolering og spånplader.  
Det er da korrekt at der under visse omstændigheder kan hentes noget solvarme. Men det stopper efter nogen tid varmetilførsel ellers ( termostatstyring) og gulve bliver kolde i løbet af aften/ natten. Da det tager nogle timer at varme op igen kan man opleve kolde gulve om morgenen.
Trådstarter: Jeg havde samme overvejelser i mit nye køkken for 2,5 år siden. Jeg lavede det med S150 og det står ganske fint selv om der er stillet et køkken, køleskab m.m. ovenpå.
Jeg undlod sporplader hvor jeg i stedet fræsede ud med overfræser i selve sundolit pladerne. Og der er så en almindelig gulvspån oven over. Øverst er der linolium.
For at starte nedefra. Med terræn dæk menes støbt beton, men det er nok ikke det du mener. For det er tilstrækkelig med den bare jord. Man skal bare være  meget omhyggelig med afretning og højde da det er her man fastlægger sluthøjde. Og regn ikke med at sundolit holder målene 100% Så hvis du ikke måler efter på pladerne så mangler du hurtig 1 cm i toppen.
Jeg ville lægge et tyndt lag pap lige over sporplader / varmerør. Så undgår man noget den knirken som nogen gange kan forekomme lige når termostat kalder på varme. Det er her rørene udvider sig og i uheldige omstændigheder gnide mod noget som så knirker. Ofte forekommer det kun i 20-30 sekunder. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg mener s150 var standarden engang, men Træfakta12 beskriver anvendelsen af s250 nu. (Lån den evt. På biblioteket, eller køb den,den er perfekt ift. Dit projekt)

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

ev elmand skrev den 18-08-2021 16:55:16
Jeg lavede det med S150 og det står ganske fint selv om der er stillet et køkken, køleskab m.m. ovenpå.

 Dejligt at høre, der er immervæk mange penge at spare ved at vælge 150 frem for 250. Er der noget du har opdaget efter det du har lavet, som du ville gøre om / skulle have været mere opmærksom på? 


Ligger gulvet stabilt og føles det som et "rigtigt" gulv, eller hvad skal man sige? Det "svømmer" ikke rundt under dig? 
Jeg har andre rum med betongulv, og jeg kan ikke mærke forskel når man går på det.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Opdatering af hvad vi gjorde:

Vi endte alligevel med at købe S250 fra Sundolitt, så vi var sikre på at det ville holde mange år frem. Det var en dyr fornøjelse, men fungerer rigtig godt. Afretningen af sand under isolering skal være nærmest milimeterpræcis og man skal bestemme højden på færdigt gulv allerede der. Vi har nu fået lagt gulvvarmepladerne ned og det er bare blevet super godt :-)

Tak for de mange gode råd!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis