Kælderudgravning og isolering af terrændæk

Hejsa

 Vi er i gang med en totaltenovering af er gammelt hus og har I den forbindelse gravet kældergul et op.

Jegvil gerne minimere mine udgifter til understøbning af fundamentet, og samtidig optimere isolering og loftshøjde i kælderen.

1) Er det ok at ligge isoleringen under fundamentets underkant, når "bare" det armerede betondæk støbes ca. 10 cm. Over fundamentet underkant efter isoleringen er lagt?
(Min tanke er at betondækket vil sikre afstivning i forhold til det udvendige jordtryk..  ?)

Hvis nej... hvad er problemet i denne løsning?

Mine jordbundsforhold er meget gode med massiv ler, som det primære ifølge geotekniske jordbundsundersøgelser.

Spændt på jeres input🙂
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg vil lægge hovedet på blokken og sige at det er ikke ok pga risikoen for at fundamentet skrider ind. I din opbygning lyder det også til at du kun får plads til 20cm isolering - hvorfor ikke gøre det ordentligt med det samme så det lever op til nutidskrav?

De fleste gør det sådan at underkant sokkel skal være 10cm under isoleringen og underlaget skal komprimeres grundigt. I uisolerede dæk er også set at kældergulvet støbes ud i samme niveau som soklen men det efterlader ingen plads til isolering.

/BOFH


Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Jeg er helt enig i jeres betragtninger... jeg mangler bare logikken omkring hvad udfordringen er hvis huset ikke sætter sig... og hvis jeg sløjfer kantisoleringen forestiller jeg mig at betondækket kan "kompensere" for det jordtryk der er.. men er som sagt helt enig i det i skriver.
Hvorfor gravede i gulvet op?
Jeg aner ikke om det kan støtte, men det vil jo i hvert fald udgøre en stor kuldebro.. det strider lidt imod det du skriver med at optimere isolering.

Risikoen for at hele huset sætter sig, ved at se bort fra gængse byggemetoder ville jeg dog ikke turde løbe, uden en fagmands vurdering (ingeniør?)

 Ingen håndværksmæssig uddannelse :-)

Jabses skrev den 07-08-2021 09:49:30

Jeg er helt enig i jeres betragtninger... jeg mangler bare logikken omkring hvad udfordringen er hvis huset ikke sætter sig... og hvis jeg sløjfer kantisoleringen forestiller jeg mig at betondækket kan "kompensere" for det jordtryk der er.. men er som sagt helt enig i det i skriver.

Hvis husets sokkel skrider ind nu eller senere skylder du realkreditten et hus... Jeg ville ikke lave understøbning af udvendige bærende mure uden at alliere mig med en murer der har en forsikring, eller som minimum selv tegne en enterprise-forsikring.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Annonce
Under selve udgravning har du ingen støtte af sokkel. Du graver under sokkel så denne står på en lille "jordhylde" Det er den sikre vej til at få huset til at skride " lidt " ( 20 -30 cm ) sammen i det hjørne som man graver ud. Det har ikke så meget med jordtryk at gøre men selve vægten af huset som ikke kan holdes oppe af den lille "sandslot" ( ler efter din oplysning )  
Selv hvis du skulle kunne jonglere med huset indtil du får støbt, så kan isoleringen ikke erstatte den støtte som den eksisterende underbund giver. Det vil over tid smuldre ind imod isoleringen og derfor komme til at mangle under gulvet.
Der har for år tilbage været henvist til en sag i Ålborg hvor det netop er sket. Jeg kan desværre ikke finde det lige nu.
Selv når man understøber er det vigtig at støbe ned til oprindelig bund. Altså ikke grave mere ud end nødvendig og så derefter smide lidt jord ned. Det kan nemt blive lidt løst og så har man igen balladen. Kommer man for langt ned eller det skrider ud fra sider så må det fyldes med beton 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Jeg vil desværre også melde mig i koret og sige det er en alt for risikabel vej at gå med så kritisk en del af bygningen.

Det er ingeniørarbejde at sige god for alternative løsninger her.

Der skal understøbes af fagfolk hvis du ikke vil gå på kompromis med loftshøjden.

Mvh Henrik 

-viden er roden til alle problemer og alle løsninger-

Jabses skrev den 07-08-2021 09:49:30

Jeg er helt enig i jeres betragtninger... jeg mangler bare logikken omkring hvad udfordringen er hvis huset ikke sætter sig... og hvis jeg sløjfer kantisoleringen forestiller jeg mig at betondækket kan "kompensere" for det jordtryk der er.. men er som sagt helt enig i det i skriver.

Dit betondæk vil nok godt kunne optage det vandrette jordtryk, men det er ikke problemet ved din metode.

Det er 2 problematikker.

For det første, kompromittere du konsolideringen af jorden under fundamentet, når du ved siden af dette graver under fundamentets bundkote. Det medfører, at lejringen af jorden lempes og øger risikoen for lokale sætninger i jordmasserne.  

For det andet, så sker der en reduktion af jordens friktionsflader. En del af fundamentets bæreevne ligger i den måde som jorden vil kollapse. Her skal du forestille dig at der sker en bevægelse i jorden, som er fremkaldt af et friktionsbrud - rød linje i figuren. Denne brudfigur sker i den retning, hvor der ved siden af fundamentet er MINDST last. På den ene side har du jordopfyldning, på den anden har du let isolering og et tyndt betondæk. Når du så graver under fundamentet, så reducerer du det effektive areal som bruddet forløber i - og jo mindre areal, jo mindre bæreevne. For ler er denne reduktion 10-20% og for fundamenter på sandet jord er det helt op til 80% reduceret bæreevne.

Det er også derfor du kun understøber i felter af 1m. Hvis du blotlægger hele fundamentet, fjerner du rigtigt meget vægt på den ene side af fundamentet. Friktionskræfterne bliver mindre når du fjerner vægt, og derved reducerer du fundamentets bæreevne. Det var det som skete i den gavl som ev elmand henviser til - hele gavlens fundament kollapsede fordi der var funderet på sandet jord.


 Certificeret Statiker

Tusind tak for input.. det var netop den lidt mere faglige opdatering jeg havde brug for, for at forstå sammenhængen👍
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis