Behandle gammel hoveddør (røglugt)

Hej LDS!

Min hoveddør i opgangen er ikke særligt pæn og samtidig lugter den af gammel røg.
Så vil gerne forsøge at shine den op og fjerne røglugten.

På ydersiden er overfladen træ mens indersiden er malet. Den lugter på begge sider.

Jeg har vasket (især) træsiden med grundrens over flere omgange, men lugten er der stadig.

Har i nogle gode ideer til hvordan man griber sådan noget an? Mine egne ideér:
--> træside, 1: slibe, 2: pletforsegler, 3: træolie
--> malet side, 1: let slibning (ikke fjerne gammel maling), 2: pletforsegler, 3: nyt lag maling

Med pletforsegler, tænker jeg på en Polyfilla pletforsegler spray.

Tror i der er en smartere måde at gribe det an på?
Vil meget gerne høre jeres input! :)

Yderside i opgang


Inderside

/Anders

“godt værktøj er det halve arbejde” - Søren O.
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er helt rigtigt at du skal igang med noget spærregrunder for at lukke lugten inde. Det er basalt set også hvad din pletforsegler spray er.

Til så stor en flade ville jeg dog overveje simpelthen at købe en spærre grunder i bøtte og male den på. Det er samme produkt, bare påføringen der er forskellig. Det vigtige med spærregrunder er ikke at spare penge men købe fra en anerkendt producent fx Flügger og derefter skal tørre tider afholdes strengt. Ikke noget med at "den føles tør så jeg maler næste lag". Giv to lag spærregrunder før du går over til normal maling som også gives i to lag. 

Hvad angår ydersiden kan du ikke bruger træolie ovenpå spærregrunder/pletforsegler. Begge dele er maling og når du er færdig vil du stå med en hvid overflade. Den kan du så male i en passende farve.

Hvis der er krav om at ydersiden skal være træ må du finde en anden vej. 

Ask
Det bedste er,at vaske døren af med Rodalon inden du begynder at slibe.Jeg ved ikke,om træolie binder på pletforsegler,men hvorfor på spray ?

bh
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Super, jeg giver den en gang Rodalon først.

Med hensyn til pletforsegleren, så tænker jeg det er lettest med en spray? Men har du evt. et bedre bud :)

“godt værktøj er det halve arbejde” - Søren O.
@Askh, jeg overså dit svar i første omgang - rigtigt godt input.

Min plan er nu, at starte med indersiden. Det er alligevel den der lugter mest, for træsiden fik jeg vasket 90% ned med grundrens og rodalon.

Jeg er i tvivl om hvordan jeg bedst griber det an...
1) Skal den eksisterende maling helt slibes af / blot slibes let / eller kan jeg blot male ovenpå? Hvis der skal slibes, kan du pege mig i retning af noget udstyr.
2) Godt råd med en kvalitetsgrunder! Især når jeg er sensitiv overfor lugte og kemiske stoffer. Hvilken en af disse spærregrundere fra Flugger, tror du der kan fungere bedst? Link1 eller Link2

Hvis operationen går godt, så vil jeg høre boligforeningen om man må hvidmale ydersiden.

“godt værktøj er det halve arbejde” - Søren O.
Vask døren ned med grundrens, slib let, vask af, mal 1 eller 2 gange med træværksmaling. Det er sådan en maler ville gøre hvis han kom ud. Hvis du er meget sart overfor lugte så kan du selvfølgelig give en spærregrunder men så slem ser døren slet ikke ud. Hvis du beslutter dig for at give den grunder så giv en spærregrunder til træ og mal den på med en lakrulle. Samme med efterfølgende maling.

Kort- og landmålingstekniker

Tidl. Bygningsmaler
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Gør som kæmpekran skriver. Du kan slibe let med en helt almindelig slibeklods og korn 180.

Spærregrunderen skal være af fluggers eget mærker, jeg ville ihvertfald ikke turde gå med det de laver til Jem og fix. Der er nemlig typisk en grund til at det kan blive så billigt som det er.
Køb sådan en her https://www.flugger.dk/produkter/int-stop/interior-stop-primer
Alternativt en juton eller Beck og Jørgensen som du kan få hos malgodt. https://www.malgodt.dk/indendors-maling/spaerrende-maling
Bemærk at malgodt har en rabatkode på deres side her på lav det selv



Ask
Jeg har brugt Spærregrunder fra Malgodt, og mine nikotinfarvet lofter står kridhvide, og det er et år siden jeg malede dem.
Kæmpekran, Ask og Henrik - mange tak for gode og præcise råd. Det var jeg simpelthen aldrig kommet frem til selv.
 
Så kaster mig ud i projektet efter jeres anvisninger, forhåbentligt allerede i weekenden. Giver en melding om resultatet i tråden her.

“godt værktøj er det halve arbejde” - Søren O.
Hej igen. Så fik jeg givet dørens indvendige side en omgang 'Interior Stop Primer' fra Flügger. Gav det to omgange og resultatet er bedre end forventet, da røglugten er helt forduftet (eller rettere: indespærret). Nu skal det bare have en klat hvid maling.

Forresten godt i fik anbefalet nogle kvalitetsprodukter, ellers var jeg nok løbet med noget billigt fra jemogfix. Den fra Flügger var virkelig let at arbejde med.

Der er lidt skygger på billedet, men resultatet er altså blevet rigtigt godt.

/Anders

“godt værktøj er det halve arbejde” - Søren O.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også