Hej,
jeg har et fugt problem i kælderen i mit hus. Det resulterer i skimmelsvamp helt nede hvor ydermurene møder gulvet i rummene i kælderen. Se billedet.
Jeg tror problemet skyldes opstigende grundfugt i væggen, men kan jeg tage fejl? Hvad kan problemet skyldes og hvad kan man gøre? Hvad er den smarteste og mest prisvenlige løsning?
Info -
- huset er et bungalow hus fra 1937, og står i lerjord
- soklen er formentlig ikke særlig dyb og slutter ikke langt under gulvet
- kælderen er en høj kælder
- soklen er bygget op af sten blandet med en eller anden masse, det ligner nærmest sand/ ler (?!) der er muret med fra gammel tid
- ovenpå sokkel er der murplade og mursten ca. 60 cm oppe
- der er ydermursisoleret, lavet med formstærke flexibatts, vandnæser, fliser og grus - så der løber ikke vand ned langs med muren
- kælderen er muret op indvendig for et år siden med åndbar spartel og maling
- der er opsat ventilatorer i hvert rum
- alle målinger - skimmel, fugt, luftkvalitet, radon - er gode og indenfor respektive grænseværdier
Al hjælp bliver glædeligt modtaget! Selv er jeg lidt på den, da jeg troede væggen ville tørre ud efter jeg murede den op. Jeg overvejer løsninger som indvendig isolering og Skalflex sokkelstop.
Men som sagt, al hjælp modtages!
Mvh
Jakob