Vi fik for 16 år siden udvidet vores svalegang til en stor (20 m2) altan. Understøttet af stolper og 'bom' af galvaniseret jern. Gl bjælker blev 'forlænget' ud over jern-konstruktionen og så altanbrædder på. For et par år siden skiftede jeg trappen (fra haven til altanen) og konstaterede der at den yderste bjælke var rådden oveni , ret dybt og over ca. 50 cm. (nu over ca 1 m)
For at komme til det skulle hele gulvet op, og det er så i år... SÅ:
Der er ingen vej udenom at den yderste bjælke skal skiftes. MEN grundlæggende ser de andre bjælker sunde nok ud stadig - dog er der noget overflade råd (3-5 mm dyb) nogen få steder hvor der har været mellemrum mellem brædderne - eller endesamlinger - så der har været fugtigt i længere tid. 2 steder har det været lidt hårdere angreb - 7-10 mm dybt ca 1 cm bredt og 5 cm langt.
umiddelbart er min plan at rense af, behandle bjælkerne med Protox Kombi Aqua - lægge sokkelpap over, og så nye brædder. Der var ikke lagt pap under brædderne før, og jeg tænker egentligt det kunne have forhindret skaden...
SPØRGSMÅL:
- pappet er 11 cm bredt, og bjælkerne 12 cm (dvs. 5mm udækket i begge sider). Der er ingen tegn på råd langs siden af bjælkerne - kun i midten - og det vil blive dækket helt af pappet efter Protox behandling. Er det godt nok??
- er Protox behandling nok på de lettere angrebne steder, eller er det nødvendigt at gøre mere (det bliver fremover holdt tørt under pappet) ??
Gode råd modtages!
mvh Frank