Skifte radiatorventil - hvilken?

Hej alle

Jeg har købt mig et hus med en smådryppende radiatorventil. Altså selve T-stykket på fremløbet drypper. Det er ikke selve termostaten, men røret.
Jeg har kigget på nettet, men kan ikke finde et T-stykke der passer. Rør er 1/2" måske kobber.
Se billede herunder. Er den hvide omløber en del af radiatoren eller T-stykket? Måske fortsætter T stykket op i radiatoren?

Se produktbilledet. Passer den? Hvis den hvide omløber på mit billede er en del af radiatoren vil der være alt for langt fra top af termostat og op til omløberen. Men hvis røret fortsætter op i radiatoren, så vil den vel passe?
Eller kan nogen linke til et produkt der vil passe?

Forresten: Er der noget vedr. galvanisk korrosion jeg skal tage højde for, hvis rørene er kobber?

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det du kalder T-stykket er selve ventilen, som regulerer gennemstrømningen til radiatoren. Det er også det, der er vist på billedet af ventilen. På den nuværende ventil sidder en Danfoss termostat. Hvis du erstatter ventilen med en Danfoss passer byggemålene sammen. Den hvide omløber og gevindstykke hører til ventilen og leveres sammen med ventilen som vist på dit billede. Ventilen er af messing som gør at der ikke opstår tæring hverken ved kobber- eller jernrør.

fase
Tak for svaret. Det skal dog siges, at termostaten har jeg selv skiftet, da den gamle var fuldstændig smadret og ikke fungerede. Det fungerer nu, men ventilen er stadig korroderet og drypper om vinteren.
Jeg er derfor ikke sikker på mærket af den gamle.
Hvis du vil skifte ventilen så mål ventilen og se, om ikke byggemålet passer. Hvis ventilen drypper, er du nødt til at skifte ventilen, fordi det i den utætheden befinder sig, og ventilen kan ikke repareres. Med de varmegrader vi har nu, er det sæson for udskiftning af ventiler.

fase
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis